Kay Fisker (1893-1965)
Kay Fisker fik opført rigtig meget, og som professor på Kunstakademiets Arkitektskole blev han mentor for flere generationer af arkitekter, der – helt bogstaveligt – tegnede velfærdsstatens Danmark. Mange regner Århus Universitet – tegnet sammen med C.F. Møller – som hans hovedværk. Men også i København har han i dén grad sat sit præg på byens fysiognomi med en lang række især meget markante boligbyggerier, bl.a. Hornbækhus, Vestersøhus, Lagkagehuset på Vodroffsvej m.fl.
Dette afsnit er del af podcastserien ”Se op! Arkitekternes København”, som er produceret af Københavns Museum. Find det på Podbean, eller hvor du plejer at høre dine podcasts.
Gæst: Martin Søberg
Vært og tilrettelægger: Marius Hansteen
Producer: Ole Fugl Hørkilde
Redaktion: Maj Mølstrøm Christensen
Grafik: Jonas Lau Markussen
Musik: Bremer/McCoy