Fyrede de en fed i 1700-tallet?

Billedet ovenfor viser en ekstrahering af kridtpibe fra Teknologisk Institut.

Allerede under de arkæologiske udgravninger på Papirøen i København havde arkæologerne en fornemmelse af, at der var et kridtpibemateriale med stort potentiale. Der var rigtig mange kridtpiber, og mange af dem var ældre typer fra slutningen af 1600-tallet og starten af 1700-årene. Ofte er de piber, arkæologerne finder i hovedstaden lidt yngre. Fra historiske kilder fra midten af 1700-tallet ved vi, at de unge i vagten på Christiansholm, som Papirøen tidligere blev kaldt, pga. kedsomhed forlystede sig med andet end deres udstukne arbejdsopgaver – de drak tæt. Kridtpiberygning forbindes normalt med tobak, men kan der også have været cannabis i piberne, som er undveget de skriftlige kilder? Dyrkning af hamp til andre formål kendes langt tilbage i tiden. Som rusmiddel kendes det i Sydeuropa allerede fra 1500-årene, og fra midten af 1800-tallet var det mere udbredt.

Om der blev røget andet end tobak i kridtpiberne fra Papirøen vil vi snart finde ud af, da Københavns Museum har bedt Teknologisk Institut om at analysere indholdet for spor efter cannabis.

”Det er en ny metode til at undersøge, om der findes spor efter cannabis, og, så vidt vi ved, er det aldrig forsøgt før. Ideen kom fra Københavns Museum, og Teknologisk Institut har udviklet metoden til undersøgelserne. Indtil videre har Teknologisk Institut undersøgt to piber fra udgravninger på Papirøen, for at vurdere, om det overhovedet er muligt. De har endnu ikke fundet spor af cannabis, men vi har nu fået grønt lys til at undersøge et større antal prøver. Ved at øge antallet af prøverne, øger vi også chancen for at det lykkes. Vi er meget spændte på, hvad resultatet bliver”, fortæller Gerd Bindesbøl Ravnholt, arkæolog ved Københavns Museum.

Sådan undersøger Teknologisk Institut indholdet af piberne

Teknologisk Institut har udviklet en særlig metode til undersøgelserne. Kort fortalt, fjerner instituttets specialister jord fra pibehoveder skånsomt med en børste. Dernæst udtrækker specialisterne kemiske stoffer fra pibehovederne med methanol. Efterfølgende bliver methanolen skånsomt inddampet, så der opstår et koncentrat af de kemiske stoffer fra pibehovedet. Prøven bliver herefter analyseret og de forskellige stoffer adskilt. Et såkaldt massespektrometer bruges til at måle om der er spor efter cannabis, både det ikke-euforiserende og det euforiserende, samt nikotinstoffer i prøven.

”Vi har flere års erfaring med teknologien i vores arbejde for virksomheder, der arbejder med medicinsk cannabis og cannabis-relaterede fødevarer. I den type af undersøgelser handler det dog om at undgå at finde det euforiserende THC i de færdige produkter,” siger centerchef Anne Louise Dannesboe Nielsen, Teknologisk Institut.

Du kan se kridtpiber, som de bliver fundet i de arkæologiske udgravninger i Christian 4.-rummet på Københavns Museum og i museets Arkæologisk Værksted, der har åbent hver weekend.

Udgravning og analyser er finansieret af bygherrerne Udviklingsselskabet CØ P/S og Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen.

Teknologisk Institut er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til håndtering af cannabis.

Fakta om kridtpiber

Kridtpiber er et meget hyppigt fund fra byens arkæologiske lag. Det er fortidens cigaretskod. Piberne er typisk fra midten af 1600- tallet og hele 1700-tallet. En stor del af de piber, som arkæologerne finder i København, er produceret i Gouda i Holland. Der findes også dansk- og engelsk-producerede kridtpiber, men piberne fra Papirøen havde langt flest hollandske stempler. Stemplerne kommer fra kridtpibeproducenten. Nogle gange kan man tidsfæste piberne meget nøjagtigt ved at kigge på stemplerne. Kridtpiber er slet ikke lavet af kridt, men af hvidt ler. Den hvide farve har givet dem navnet.

Yderligere information

Om den arkæologiske udgravning: Museumsinspektør og arkæolog Gerd Bindesbøl Ravnholt, Københavns Museum, k71z@kk.dk eller 6138 1525

Om undersøgelsesresultater: Centerchef Anne Louise Dannesboe Nielsen, Teknologisk Institut, mobil 7220 2455

Om fotos mm: Kommunikations- og presseansvarlig Jesper T. Møller, Københavns Museum, 40197485