Indsamlingspraksis

Interessen for forskellige historier og perspektiver på København har siden 1960'erne udmøntet sig i forskellige indsamlingspraksisser

Københavns Museums samlinger er blevet til over en godt 100-årig periode. Fra museet blev grundlagt som Rådhusmuseum i 1901 til nutidens borgerinddragende indsamlingsprojekter og omfattende arkæologiske udgravninger har der har ligget mange forskellige principper til grund for arbejdet med at indsamle. Derfor har Københavns Museum i dag en mangfoldig og rig samling, der indeholder alt fra værdifulde malerier og skrøbelige fotos og grafik til hårde brosten, kridtpiber, potteskår, møbler og gadelygter.

1960'erne og 1970'erne - fine møbler fra 1800-tallets kendte københavnere

I 1960'erne og 1970'erne vægtede museet især at indsamle genstande fra det københavnske borgerskabs livsførelse fra ca. 1780-1880. Det ses ved de relativt mange møbler fra tiden, der var udført eller ejet af kendte københavnere. Man fortsatte i den forbindelse indsamlingen af porcelæn og andet finere interiør, hvorimod museet stoppede med at indsamle bygningsdele. Man havde nok, mente man. I denne tid indgik desuden også skydeskiver og en del embedsmandsuniformer, cykler og bygningsmodeller m.m.

1980'erne - gadeliv og Blaagaardsgade

I starten af 1980'erne var målet at dokumentere gadebilledet, kvartermiljøet erhvervsstrukturen og befolkningens indkøbsvaner. Det gjorde man ved at indsamle interiører fra især butikker. En større fotoregistrering og en undersøgelse om livet i Blaagaardsgade blev udført i 1984 til 1989, hvor bogen "Alle kender Blaagaardsgade" udkom.

1990'erne - ny legetøjssamling

Fra 1993 til 1998 bar indsamlingsarbejdet præg af forberedelsen af nye permanente udstillinger og suppleringen af de genstande, som allerede fandtes. I denne periode modtog museet også det nedlagte Legetøjsmuseums genstande.

2000'erne - kommunale 'væsener', arkæologi og opstramning

Fra 1999 til 2007 har de kommunale 'væsener' været i fokus - både angående indsamling og dokumentation. Således er der indsamlet store mængder yderst fortællende genstande fra kommunale forvaltningsenheder. Fra fattig- og arbejdsanstalter, skoler, hospitaler, badeanstalter, belysnings-, kloak- og vand-, brand-, vægtervæsen, stadsingeniør m.v.

I forbindelse med de mange større udgravningsprojekter, der fulgte i kølvandet på den nye museumslov fra 2001 (eksempelvis Metro Cityringen-udgravningerne), er museets samling af arkæologiske genstande udvidet betragteligt. Således foregår hovedparten af museets indsamling nu i sammenhæng med arkæologiske udgravninger.

Slots- og Kulturstyrelsen har i sine retningslinjer for museernes opgaver og drift beskrevet at ethvert museum er forpligtet til at indsamle genstande og anden dokumentation inden for sit vedtægtsbestemte ansvarsområde. Indsamlingen skal være baseret på en aktiv, men restriktiv praksis, der udspringer af museets forskning. 

Slots- og Kulturstyrelsen har de seneste år tilskyndet de statsanerkendte museer at udskille genstande, der ikke har forsknings- og formidlingsmæssig værdi i forhold til museernes varetagelse af deres ansvarsområder. Således har Københavns Museum senest i forbindelse med flytning af genstande til det nye Fællesmagasin gennemført samlingsgennemgange med henblik på at få overblik over sammensætning, bevaringstilstand, den ledsagende dokumentation og forbindelsen til ansvarsområdet. Dette har ført til udskillelse af dele af museets samlinger, der ikke levede op til kravene om relevans og bevaring.