Spændende fund i resterne af Københavns volde fra middelalderen

Københavns Museums arkæologiske undersøgelser af en større grund ved Ny Østergade i 2019 gav usædvanligt mange metalfund.

I forbindelse med opførelsen af et nyt lejlighedskompleks ved krydset i Store Regnegade og Ny Østergade i indre by i 2019 gjorde arkæologer fra Københavns Museum mange spændende fund. Fundene er med til at fortælle om Københavnernes liv og begivenheder i byens historie i perioden mellem ca. 1200 og 1700-tallet. En stor del af fundene er gjort med metaldetektorer.

Udgravningen har afdækket en længere strækning af den inderste del af Københavns middelaldervold fra første halvdel af 1200-tallet. Volden omkransede byen og blev opført som et forsvarsværk mod belejrende hære. Igennem tiden er volden blevet forstærket over flere omgange.

 

Fund af skillingsmønter fra urolige tider

I en af voldens udbygninger, sandsynligvis Christian 3.s udvidelse af Københavns middelaldervold, der bl.a. er lavet af tørv, er der fundet seks skillingsmønter fra perioden 1535-1536. Mønternes datering sammenholdt med skriftlige kilder, der beretter om en udbyggelse af volden omkring 1537, indikerer at mønterne er endt i tørven, da stridighederne under Grevens Fejde skabte behov for at beskytte København yderligere.

Under udgravningerne af middelaldervolden og den bagvedliggende voldgade ved Ny Østergade har arkæologer fundet flere tegn på militær virksomhed i området - armbrøstpile, en økse og en pike (et langt spydlignende våben).

Fiskekroge fra middelalderen

Ved udgravningerne i Ny Østergade er der dukket mange velbevarede fiskekroge op. Fundene vidner om fiskeriets enorme betydning for middelalderens København, hvor sildemarkeder dominerede økonomien i Øresunds-området.

Fiskekrogene blev dog primært brugt til større fisk som torsk, hvorimod sild blev fanget i net. Krogene er velbevarede på grund af jordens lave iltindhold og en sjov detalje er, at designet stort set ikke har ændret sig over de seneste 700 år!

Religiøs synlighed i middelalderen

Et kristent symbol er dukket op ved undersøgelsen af voldgaden, der løb langs med byens middelaldervold. Da metaldetektoren fejede over de sten, dyreknogler og keramikskår, der udgjorde selve voldgaden, gav den signal. Signalet kom fra et såkaldt Ave Maria emblem.

Emblemet er en efterligning af Edwardian Pennies fra England, indført 1279 og brugt gennem hele middelalderen. Emblemet har to huller, så det kunne sys på tøj eller en rem. Ave Maria-symbolikken er også kendt fra andre middelalderlige genstande som fx ringspænder, hvor ejerens religiøse overbevisning var synlig. Hvem der har båret dette Ave Maria emblem eller hvordan det er endt i voldgaden omkring København, får vi nok aldrig at vide.

Et tegn på produktion, handel og forbrug af klædet 

Klædeplomber blev fra slutningen af 1200-tallet og ind i 1800-tallet anvendt som garantimærke for et klædes kvalitet og herkomst. De små plomber på ca. 15 til 50 mm i diameter blev fremstillet af bly og nittet fast på klædesømmen. Klædet var af høj kvalitet og en eftertragtet eksportvare, som blandt andet blev importeret til København.

I langt de fleste tilfælde er den afklippede klæderest, som plomben var nittet fast på ikk...e bevaret, og derfor er den lille blygenstand det eneste tilbageværende materielle vidnesbyrd om produktion, handel og forbrug af klædet.

I forbindelse med udgravningen i Ny Østergade i 2019 fremkom der ved afsøgning med metaldetektor hele 123 klædeplomber, hvoraf størstedelen har siddet på klæde, som blev importeret fra anden halvdel af 1500-tallet til første halvdel af 1600-tallet.

Velbevarede mønter fra det ældste København

Ved hjælp af metaldetektorer har arkæologer fundet en hel del mønter på grunden ved Ny Østergade. Her lå bl.a. en del af byens middelalderlige befæstning med vold og voldgade. Det drejer sig om såkaldte borgerkrigsmønter fra 1241-1375; en periode af Danmarkshistorien, der var præget af magtkampe og politisk ustabilitet.

Arkæologerne finder ofte borgerkrigsmønter, men tit er de i dårlig stand og bærer præg af at have været godt slidte. Men her er de stadig skinnende blanke, trods århundreder i jorden. Det skyldes de iltfattige jordbundsforhold.

De 17 fundne borgerkrigsmønter hjælper arkæologerne med at datere voldens forskellige byggefaser og hvor længe voldgaden har været i brug. Sammen med 37 yderligere borgerkrigsmønter fundet andre steder i udgravningen kan en kommende analyse af mønterne give et bedre indblik i middelalderens København og datidens handel.