Gammel Strand

Fra naturhavn over fiskerkoner og til den arkitektur, der anses for Københavns smukkeste. Her er historien om Gammel Strand kort fortalt.

Gammel Strand var oprindelig den naturhavn, som landsbyen Havn lå ved. Den har, ifølge vores viden i dag, fungeret som havn helt tilbage fra den tidlige middelalder. I de tidligste tider trak man bådene op på strandbredden, men senere udviklede det sig til en egentlig havn med landgangsbroer og fortøjningspladser. Den buede strandbred lå i ly bag nogle små holme, blandt andet en mindre udgave af den nuværende Slotsholm, hvor Christiansborg i dag ligger. Holmene gav ideel beskyttelse for naturhavnen. Den nuværende kystlinje er dog opstået ved opfyldning. Arkæologiske fund af skibsdele og bolværk under flere af bygningerne, som ligger ud til Gammel Strand, tyder på at kystlinjen i 1000-årene lå væsentligt længere inde end kanalens kant i dag. Den nøjagtige placering af kystlinjen er usikker, og man ved kun ganske lidt om hvordan, hvornår og i hvilket tempo, opfyldningen af området er foretaget.

Photographer
Frederik Riise

 

Fisketorv og “skovserkoner”

De fleste forbinder Gammel Strand med de mange fiskerkoner, som tidligere sad her året rundt og solgte fisk. Fiskerkonerne blev også kaldt skovserkoner, fordi de oftest kom fra Skovshoved, det gamle fiskerleje ved Klampenborg. Tidligere købte konerne fiskene hos fiskerne i Skovshoved og gik ind til København for at sælge dem på Gammel Strand. Senere sejlede fiskerne til København og lagde hver morgen til ved Gammel Strand, så københavnerne kunne få frisk fisk på torvet hver dag. Fiskerkonerne kunne kendes på deres karakteristiske hvide hovedbeklædning, som om vinteren blev trukket godt ned om hovedet, mens kjolen blev stoppet ud med aviser for at isolere.

I midten af 1900-tallet blev pladsen for trang på Gammel Strand, og i 1958 blev det nye fisketorv i Sydhavnen klar, og fiskehandelen flyttede derud, hvorefter handelen med fisk på Gammel Strand ophørte. Dog blev der en enlig fiskerkone tilbage, der indtil 2008 solgte fisk fra sin bod på udvalgte dage. I dag består Gammel Strands forretningsliv blandt andet af restauranter, cafeer og kontorerhverv.

Du kan følge dette link og se en video af fiskekonerne i arbejde ved Gammel Strand i 1906. Du kan også se et klip fra 1940, hvor fiskesalget stadig var i fuld gang

 

Arkitekturen på Gammel Strand

Den karakteristiske række af ejendomme på Gammel Strand danner ramme om det, der i dag betragtes som et af Københavns smukkeste byrum. På trods af at mange af de oprindelige huse på stedet næsten totalt udbrændte i 1795, vidner stedets arkitektur om de typiske københavnske ud- og ombygning af huse fra 1790'erne i skøn forening med ejendomme fra såvel 1800-tallet og 1900-tallet. Mange af husene har med tiden fået en ekstra etage eller ændret facaden, så stilarterne er mangeartede og sammensatte, men giver dog alligevel et harmonisk helhedsindtryk.

Særlige ejendomme

Den store vejerbod og en række andre bygninger på Gammel Strand (bygningen opført i slutningen af 1500-tallet af Christoffer Valkendorf) blev nedrevet i 1857, og åbnede op for fri passage til Nybrogade. Hermed blev Kulturministeriets bygning nu synlig fra Gammel Strand. Den oprindelige 3-længede borgmestergård (opført 1729-30 til borgmester William Bjerregård), senere udbygget med en fjerde fløj mod kanalen af Philip de Lange, fungerede fra perioden 1757 til omkring 1950 som udlånsvirksomheden; “Assistenshuset”, der mod pant gav Københavns dårligt bemidlede mulighed for optagelse af lån. Ejendommen gennemgik en gennemgribende istandsættelse inden ministeriet flyttede ind i bygningen i 1962. Bygningen er i dag fredet.

En anden af de markante bygninger på Gammel Strand er nr. 48, der undgik alt for voldsomme ødelæggelser ifm. branden i 1795. Oprindeligt lå der tidligere på grunden rigshofmester Poul Laxmands ejendom. Det nuværende hus er endnu et af mesteren Philip de Langes værker fra 1750'erne, opført til købmanden Isenberg. Endnu engang ser man her et typisk københavnsk eksempel på en ejendom, der har gennemgået en række indgribende ombygninger. I 1796 blev huset forhøjet og udvidet med en 3. sal, og i 1930 blev den murede kvist i “barokstil” tilføjet. Kunstforeningen erhvervede ejendommen i 1941. Bygningen er i dag fredet.

Som tidligere beskrevet fremstod gaden i mange år som et travlt og med tiden noget nedslidt handelsområde. Både fiskeindustrien og torvevirksomheden satte også sit præg på bygningerne, der efter mange års hårdt brug helt op til 1970'erne fremstod udtjente og ofte noget forsømte.

I dag fremstår Gammel Strand som en af byens smukkeste gader, hvor gode restauranter, virksomheds-domiciler, gallerier og eksklusive beboelseslejligheder ligger side om side.

Litteratur:

København før og nu - og aldrig. Jan Møller. Bind 3, Nord for Strøget. Forlaget Palle Fogtdal A/S, København, 1988. 

København - folk og kvarterer. Pernille Stensgaard. Nordisk Forlag A/S, København, 2002.

Photographer
Københavns Museum
Photographer
Københavns Museum