Oehlenschlægersgade Skoles badeanstalt

Badeanstalten, håndvasken eller havnen

På Oehlenschlægersgade Skole på Vesterbro blev i 1903 opført byens første kommunale varmvandsbadeanstalt, hvor vesterbroerne for et mindre beløb kunne få sig et bad. Alternativt kunne de hoppe en tur i havnen eller etagevaske sig med koldt vand i køkkenhåndvasken. Badeanstaltens opførelse skal ses i lyset af datidens fokus på hygiejne. I slutningen af 1800-tallet begyndte man nemlig at se en tydelig sammenhæng mellem bakterier og sygdom. Samtidig var mange af den opfattelse, at renlighed indikerede en høj moral og en pålidelig karakter, hvilket resulterede i en kraftig vækst i etableringen af badeanstalter i København.  Før badeanstalterne kom de fleste københavnere kun i bad i forbindelse med vigtige begivenheder som eksempelvis deres bryllupsdag. I årene efter opførelsen af badeanstalten i Saxogade, blev badeanstalten i Sjællandsgade på Nørrebro og i Sofiegade på Christianshavn opført, badeanstalter hvis bygninger i dag er fredede.

I forbindelse med byfornyelsen i 1990’erne fik hovedparten af beboerne på Vesterbro eget badeværelse, og dermed faldt behovet for offentlige badeanstalter. Ganske få af datidens badeanstalter er bevarede, og dem der er, drives i dag af private foreninger. Badeanstalten i Sjællandsgade på Nørrebro, som lukkede i 2010, var den sidste der fungerede som offentlig badeanstalt i København. Men allerede to år efter genåbnende badeanstalten igen på initiativ fra foreningen Sjællandsgade Bad og drives i dag af frivillige. Sofiebadet på Christianshavn lukkede i 2000, men også her opstod hurtigt et ønske om at genåbne badet. Dette lykkedes med støtte fra Københavns Kommune og en række fonde og badet drives nu af Foreningen Sofiebadet. Udover at tilbyde et brusebad, danner begge badeanstalter desuden rammen for en lang række kulturelle arrangementer.

Bygning med høj bevaringsværdi revet ned     

Oehlenschlægersgade Skole ansøgte i 2016 om tilladelse til at rive både badeanstalten og det tilstødende gymnastikhus ned, men fik kun tilladelse til at rive førstnævnte ned. Begge bygninger er, som det påpeges i lokalplanen for Oehlenschlægersgade Skole, vurderet til at have høj bevaringsværdi (SAVE 3). Derfor kan det undre, at der er blevet givet tilladelse til at rive badeanstalten ned, samt at der i lokalplanen ikke gives nogen argumentation for, hvorfor den ene rives ned mens den anden bevares. Det bør nævnes, at badeanstalten på Saxogade indtil dens nedrivning blandt andet husede skolens musiklokaler, og derfor kan det antages, at der ikke er mange spor tilbage fra tiden som badeanstalt. Det er glædeligt, at det gamle gymnastikhus er bevaret, da det fortæller historien om 1800-tallets syn på kønnene, men det er beklageligt, at byens første kommunale badeanstalt nu er forsvundet.

Læs også Københavns Museums artikel om skolens bevaringsværdige gymnastikhus.