Bystævneparken, pioner på sit felt
Da Bystævneparken i 1970-1973 blev opført, var alt planlagt i mindste detalje. Bydelen skulle huse omkring 800 borgere, primært pensionister og plejepatienter. For at skabe et godt sted at bo og arbejde var man meget bevidst om at fremme fordelene og undgå ulemperne ved stordrift. Selv om man overordnet havde fælles ledelse og administration, så sørgede man for at anlægge plejecentrene i overskuelige klynger, som refererede til hver sin bestyrerinde. Man navngav klyngerne efter træsorter og plantede de pågældende træer, så man nemt kunne se, hvor i området man var. Udearealerne blev anlagt med stier og opholdpladser uden biltrafik, for at det skulle være trygt for sårbare personer at færdes i området. Man anlagde et moderne cafeteria med selvbetjening, et supermarked, et bibliotek med bogvogn, en bank, en frisør og et festlokale.
Topmoderne fællesskab
Alle værelser på plejecentrene blev forsynet med eget bad og toilet - og samtaleanlæg, så det var nemt for beboere og personale at komme i kontakt. Plejecentrenes beboere var tilknyttet fælleskøkkenet og havde fælles opholdsrum, terapi- og hobbyrum. Beboere i beskyttede boliger havde eget køkken, men kunne tilvælge madordning og deltage i aktiviteter og sociale fællesskaber med plejecentrenes beboere. Alle afsnit var forsynet med store elevatorer med plads til kørestole og en båre.
Man planlagde også bydelen til gavn for de mange ansatte og pårørende. Der blev anlagt 400 parkeringspladser, en række boliger til funktionærer og en børnehave med udvidet åbningstid.
Bystævneparken blev projekteret som en bydel, der skulle afhjælpe Københavns mangel på plejehjem og muliggøre overflytning af nogle af de mange ældre og plejekrævende borgere, som på det tidspunkt var indlagt på hospitaler, selv om deres behandling var afsluttet. Området er stadig en af landets største bebyggelser til ældre- og plejeboliger og består i dag blandt andet af flere plejecentre, beskyttede boliger, fælles faciliteter, børnehaver, kollegium, PPR, sygeplejetilbud, specialundervisning og enkelte liberale erhverv.
Isoleret ø
Bebyggelsen grænser op til Vestvolden og ligger som en ø, afsondret for trafik. Alle bygninger er opført i beton og har flade tage. Gavle og udfyldningsmure er af gule teglsten. Mod Vestvolden findes de højeste blokke på otte etager, mens den sydlige del af bebyggelsen har blokke på 4 etager. I tilknytning til etageblokkene findes lave bygninger. Bebyggelsen består desuden af nogle beboelsesrækkehuse. Alle blokafsnit er tilsluttet et tunnelsystem med forbindelse til varmecentral og centralkøkken.
Et tydeligt kulturmiljø
Overordnet set er bebyggelsen et tydeligt kulturmiljø, der viser, hvordan velfærdsstaten i 1970'erne søgte at skabe gode boliger med lys, luft og plads – men også med alle dagligdags faciliteter og sociale mødesteder inden for rækkevidde. Målet for Bystævneparken var at skabe en integrerende bydel og lette presset på kommunens hospitaler. Arkitekten Viggo S. Jørgensen var begejstret for udformningen:
”Den rytmiske og karakterfulde udformning af blokkene gør Bystævneparken til en af de smukkeste etagehusbebyggelser i København”.
Etagebyggeriet i Brønshøj-Husum
Brønshøj-Husums etagebyggeri blev udbygget fra ca. 1930-1970. Bebyggelserne består blandt andet af store åbne parkbebyggelser med boliger, institutioner og indkøbscenter, hvilket gør at bebyggelsen fungerer som en by i byen. Bystævneparken blev navngivet i 1970, og er opkaldt efter Bystævnet, som fik navn i 1926. Navnet henviser billedligt til en lokalitet/mødested, som fandtes i alle landsbyer i det gamle landbosamfund.
Nedenfor kan du læse Københavns Kommunes planer for området. Hele kvarteret skal rives ned, og adgangsforholdene til området forbedres. Den kommende bebyggelse skal bestå af blandede familie- og ungdomsboliger, men den skal også fortsat huse borgere med plejebehov.
Links
