Hvad kan jeg se langs TDF ruten i København? Få 5 historiske fortællinger

Den 1. juli 2022 går den 13 km. lange enkeltstart gennem hjertet af den danske hovedstad – men hvad rummer denne strækning af historier?

Beretningerne om smukke slotte, pittoreske landsbyer og dramatiske landskaber er for mange en vigtig del af det at følge Tour de France – i Frankrig. Her giver vi dig 5 historiske fortællinger, hentet fra Københavns Museums udstilling, som går bag om nogle af de vigtigste pladser og steder langs ruten, fx Kastellet, Nørreport og Amalienborg.  

Eckersber, 1807, tegning af Nørreport

Nørreport - Porten til en anden verden 

Frem til midten af 1800-tallet er byens porte den eneste adgang til København fra landsiden. En grænse mellem land og by.

Porten er både forsvar, grænsekontrol og udtryk for byens og kongens status. Den er en trang passage til en anden verden. En symbolsk grænse mellem den, man er, og den, man kan blive, og et fysisk skel mellem land og by. København er fra midten af 1600-tallet rigets største by og hovedsæde for den enevældige konge. Her kan du gøre karriere eller skabe forretninger. I byen kan du møde mennesker fra andre himmelstrøg og samfundslag. København rummer mange muligheder for at forny sig, men også risiko for at fortabe sig og gå til grunde. Byportene rives ned 1856-1858, da passagen mellem by og land gives fri. 

Fischer, Dronning Louises Bro

Brokvartererne og Dronning Louises Bro - Den grænseløse by 

I midten af 1800-tallet sprænger København rammerne og breder sig uden for voldene. 

I 1852 bliver det tidligere militære terræn rundt om byen givet frit til bebyggelse. I de næste 50 år vokser byens befolkning fra ca. 130.000 til godt 400.000 indbyggere. De nye brokvarterer udvikler og udvider sig, men fortiden præger stadig de enkelte kvarterer og former deres profil og identitet. Kvartererne bliver hjem for folk, der søger væk fra den trange bykerne, og for menneskemasser på flugt fra arbejdsløsheden på landet. Omdannelsen af det gamle voldterræn til boulevarder, parker og undergrundsbane fuldender byens forvandling. Dronning Louises Bro bliver en ny indgang til byen, en erstatning for de gamle, nedrevne byporte

Fotograf
Københavns Museum

Kastellet - Fattigdom og straf 

Fattige fylder fængslerne i enevældens by. Straffen er hård, når ulykken rammer.  

I slutningen af 1700-tallet er København en meget rig by. Alligevel lever knap halvdelen af befolkningen i dyb fattigdom. Der er ikke megen hjælp at hente hos det offentlige, og tager man imod den, mister man både rettigheder og ære. Nogle havner i tvangsarbejde og indespærring, og det er nærmest en forbrydelse at være fattig. Kriminalitet bliver en fristende udvej, selvom straffen er hård: Offentlig ydmygelse og fysiske overgreb er almindeligt – men det ændrer sig med oplysningstiden. Nu bliver der flere fængselsdomme og færre henrettelser, og i 1800-tallet laver man fængslerne om. De indsatte skal forbedres gennem isolation og religion. 

Fotograf
Københavns Museum

Amalienborg - Kongens København 

Enevældens by er præget af både pragt og ulighed, vold og et enormt forbrug. 

Man signalerer, hvem man er, gennem sine manerer, klæder og forbrugsvaner. Fra midten af 1700-tallet anlægges den nye bydel Frederiksstaden. Byplanen afspejler den enevældige samfundsorden, hvor kongen er i centrum. Pladsens palæer er bygget af rigets mest magtfulde mænd til kongens ære og deres egen promovering, og midt på pladsen opføres rytterstatuen. Bydelen rummer boliger til velhavende købmænd og borgere og hospitaler, der kan tage vare på syge og fattige undersåtter. Pakhusene langs havnen opsamler de varer og rigdomme, der strømmer til kongens København fra alle verdenshjørner.  

Fotograf
Københavns Museum

Rådhuspladsen -  Metropolens mødested 

Rådhuspladsen binder den moderne by sammen. En ny plads til en ny tid. 

Den gamle vold forsvinder, og Rådhuspladsen bliver skabt. En portal til den store verden og den nye tidsalder, som det elektriske urværk i Rådhustårnet ringer ind. Elektriske lamper og lysreklamer kaster sit skær over nattelivet. Det moderne storbyliv kommer til udtryk i trængsel og trafik med knitrende sporvogne, cykler og hestevogne. Hoteller og cafeer er storbyens nye mødesteder. Kanonfotografens personlige postkort bliver sendt fra pladsen, og i de nye telefonkiosker kommer verden tættere på for 10 øre. Siden år 1900 har pladsen foran Rådhuset dannet rammen om demonstrationer, optøjer og fester.

På Københavns Museum kan du høre mere om disse fem steder – samt ni yderligere – og se arkæologiske fund, malerier, kort og andet, der er med til at udfolde historien.