Change language

Header menu

Workshop for voksne: Fra polaroid til kunst på papir

  • Sille Høgly Petersen
30 jul

Dato

tor. 30. jul. kl. 10.00 til kl. 13.00
399 kr. inkl. entré til museet
På workshoppen tager vi S/H-billeder af klassiske københavnermotiver nær ved museet ved hjælp af forskellige polaroidkameraer. 30/7

Herefter overfører vi den ultratynde emulsion fra billederne til papir helt uden brug af kemikalier. Emulsionsoverførelse er en teknik, hvor man overfører den billedbærende emulsion, der ligger mellem lagene på et polaroidfotografi til kobbertrykpapir eller til en lille flise. Processen kan være uforudsigelig og levende, men du kommer hjem med fantastiske poetiske og tidløse værker. Ved grafisk konservator og billedkunstner Sille Juline Høgly Petersen. Workshoppen kræver intet forudgående kendskab til området. Fra 16 år.

Kunstneren Paul Fischer (1860-1934) tog et hav af fotografier, som han brugte som forlæg for sine billeder. I anledningen af Københavns Museums særudstilling ”Paul Fischer – Byen i sit bedste lys” indbyder museet over sommeren til workshops for voksne, der sætter fokus på kunstnerisk brug af fotografiet.
Pris inklusive materialer. Begrænset antal deltagere.