Change language

Header menu

Workshop: Kom i gang med at strikke historiske sokker.

  • Foto: Københavns Museum
10 dec

Dato

tor. 10. dec. kl. 18.00 til kl. 21.00
130 DKK
Oplev 400 år gammelt sokkestrik på nærmeste hold, og prøv selv kræfter med at genskabe det historiske design

Oplev 400 år gammelt sokkestrik på nærmeste hold, og prøv selv kræfter med at genskabe det historiske design. Foredrag, fremsivning af arkæologiske fund og workshop ved sokkestrikker og -designer Birgit Kønig samt arkæolog og museumsinspektør Mia Toftdal.

Sprog: Dansk

Københavns Museum får besøg af sokkestrikker og -designer Birgit Kønig, der  har genskabt et design fra en historisk strømpe, fundet i København af arkæologer fra Københavns Museum.

Vi begynder aftenen med at se på arkæologisk fundne strømper båret af københavnere for adskillige hundrede år siden. Strømperne er primært fundet ved udgravninger på Rådhuspladsen i forbindelse med de seneste års metrobyggeri. Herefter  hører du om, hvad vi ved om den strikkede strømpes historie, inden workshoppen går i gang og du får opskriften på barnesokken som er lavet efter historisk forlæg. Birgit vil undervejs give tips og ideer, fortælle om forskellige måder at slå op på, og fremviser over 60 sokker.

Der vil være mulighed for at købe andre af Birgits opskrifter for 20 kr. pr. styk. Overskuddet går til Læger Uden Grænser.

OBS: Medbring selv strikkepinde (Nr. 3), strømpepinde (Nr. 3) og strømpegarn. Der vil være 1-1,5 times workshop efter foredraget, hvor du kan komme i gang med at strikke dine strømper og få hjælp af Birgit.

Pris: 130 kr. inklusiv adgang til Københavns Museum samme dag.

Tidspunkt: Torsdag d. 5. november kl. 18:00-21:00 og torsdag d. 10. december kl. 18:00-21:00

Varighed: Ca. 3 timer

Sted: Workshoppen afholdes i ”Salen” på Københavns Museum