Change language

Header menu

Kulturnatten: Mørklægning – Hverdagen i København under besættelsen

11 okt

Dato

11.10.2019, 18:00
Forfatterne Maria Helleberg og Claus Bundgård Christensen er med, når Københavns Museum stiller skarpt på København under besættelsen

Kom tæt på hverdagen, som den var for københavnerne 1940-1945, med rationeringer, mørklægning og spærretid, men også med jazz og kærlighed. Oplev Maria Helleberg læse op af sin helt nye besættelsestidsroman og hør Claus Bundgård Christensen fortælle om, hvordan storpolitik greb ind i hverdagen under besættelsen.

Vores konservatorer fortæller om, hvordan vi bevarer krigens materialer, fx s/h fotos, rustent revolcere og 70 år gammelt plastic, for eftertiden. Du kan også tage med på lommelygtetur i den tomme, mørklagte bygning. Der er et begrænset antalt billetter til lommelygteturen; billetter til denne kan afhentes på dagen fra kl. 18. Køb en skål gullasch og hæng ud i jazz-cafeen, hvor Per Rock vender lakplader med tidens toner. 

Lyskegler og en lysinstallation med københavnerfotos fra 2. verdenskrig viser dig vej!