Change language

Header menu

Byvandring: Vesterbro på tegnebordet

  • Deltag i museets byvandring på Vesterbro
17 jul

Dato

lør. 17. jul. kl. 13.00 til kl. 14.30
50 kr. men billetten giver ikke adgang til Københavns Museum.
Hør bl.a. historien om Den Hvide Kødby, Enghaveparken og ”rødstensskolerne”. Lørdage kl. 13

Hør bl.a. historien om Den Hvide Kødby, Enghaveparken, ”rødstensskolerne” og om byen lige nu. På en vandring fra Københavns Museum til Enghave Plads får du mere viden om en række både kendte og ukendte bygningsværker på Vesterbro, som en af landets største  egnestuer, stadsarkitektens tegnestue, stod bag. Bygningerne blev skabt gennem en periode på lidt over 100 år, hvor de er blevet brugt, udvidet og måske endda ændrede funktion. På turen går vi på opdagelse i nogle af de skønne detaljer, som de oprindelig tegninger viser, og ser, at der nogle gange er langt fra papir til virkelighed – og, at byen er under konstant forandring. Byvandringen er blevet til i forbindelse med Københavns Museums særudstilling ”Byen på tegnebordet” og er oplagt at tage på enten før eller efter et besøg på museet.

Vi forbeholder os retten til at aflyse byvandringen et døgn før afholdelse, ved for få tilmeldte. Der gives besked om dette på mail. 
Klæd dig efter vejret, og tag en paraply med i tilfælde af regn.

Deltagerantallet afhænger af de gældende corona-restriktioner.
De til en hver tid gældende corona-restriktioner vil blive overholdt ifm afviklingen af byvandringen.

Ønsker du at booke en privat byvandring? Se mere her

Mødested: Mødested i gårdhaven på Københavns Museum
Afslutning: Enghave Plads metrostation