Podcastserien: Københavnerhistorier

Museet dykker i denne serie ned i udslag fra Københavns historie

Det papirløse arkiv

Nutidens arkivarer arbejder hver dag for at sikre viden om den by og den hverdag, københavnerne lever i. Men til forskel fra tidligere er de nye arkiver ikke af papir, der gemmes i kasser i afkølede mørke rum. De er derimod digitale, opbevares på servere og harddiske i skyen, og det giver nye udfordringer, opgaver og muligheder. Det giver også anledning til interessante diskussioner om retten til at blive glemt, retten til at blive husket og hvordan fremtidens københavnere vil læse og forstå det papirløse arkiv.  

Medvirkende: Digitalarkivar Lars Vangen Christensen og afdelingsleder i Københavns Stadsarkiv Mads Neuhard 

Musik: Komponist Mads Koch 

Afsnittet er en del af podcastserien "Københavnerhistorier", som er produceret af historiejournalisterne Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen i tæt samarbejde med Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum. 

Hør podcasten på podbean eller der, hvor du finder dine podcasts.

Læs mere om Københavns Stadsarkivs arbejde med digitale arkiver her.

Eller se en liste over digitale arkiver fra København her.

Arkivet brænder

Storbranden i 1728 var en katastrofe for København. Branden spredte sig lynhurtigt og store værdier gik tabt på få dage. Flammerne nåede også byens rådhus på Nytorv. Her opbevarede man byens ældgamle arkiver, som nu var i fare for at gå op i røg. Men takket være en handlekraftig arkivar blev en lang række vigtige dokumenter reddet. Meget andet gik tabt. Historien minder os om, at vores viden om fortiden afhænger af den kulturarv, der – af den ene eller anden grund – er overlevet til i dag. 

Medvirkende: Arkivar ved Københavns Stadsarkiv Peter Wessel Hansen 

Musik: Komponist Mads Koch 

Afsnittet er en del af podcastserien "Københavnerhistorier", som er produceret af historiejournalisterne Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen i tæt samarbejde med Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum. 

Hør podcasten på podbean eller der, hvor du finder dine podcasts.

Læs om Københavns rådhuse gennem tiden her.

Find og bestil arkivalier om branden i 1728 her.

De husker besættelsen

21. marts 1945 faldt der engelske bomber over København. Målet var Shellhuset, som var Gestapos tilholdssted. Samme dag blev Den Franske Skole på Frederiksberg også ramt - ved en fejl og med bomber tiltænkt det forhadte Shellhuset. Tre københavnere, Kirsten Kirstein, Lizzie Simonsen og Sven Erik Bangsrud fortæller, hvordan de husker den 21. marts 1945, besættelsen og befrielsen. De tre har deltaget i Københavns Stadsarkivs erindringsklub, som er etableret i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. 

Medvirkende: Kirsten Kirstein, Lizzie Simonsen og Sven Erik Bangsrud. 

Musik: Komponist Mads Koch 

Afsnittet er en del af podcastserien "Københavnerhistorier", som er produceret af historiejournalisterne Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen i tæt samarbejde med Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum. 

Hør podcasten på podbean eller der, hvor du finder dine podcasts.

Læs mere om Københavns Stadsarkivs erindringsklub her.

Du kan finde og læse erindringer om bombardementet af Den Franske Skole, besættelsestiden og meget andet i Københavns Stadsarkivs digitale erindringssamling.  

Du kan se billeder af bombardementet her.

Stormgade 18 - historien om københavnernes hus

Rundt om i Københavns Museum i Stormgade 18 findes spor fra den gang bygningen var Overformynderi, børneværn og lagde lokaler til byens uniformerede sundhedsplejersker. Et af de smukke spor efter husets oprindelige funktion er kunstneren Agnes Slott-Møllers glasmosaik af stolte kvinder og børn fra 1902. 

Hør om husets forskellige institutioner og de til tider gribende historier om de københavnere, der gennem tiden har været i kontakt med myndigheder på stedet.  

Medvirkende: Museumsinspektør Kirsten Egholk. 

Musik: Komponist Mads Koch 

Afsnittet er en del af podcastserien "Københavnerhistorier", som er produceret af historiejournalisterne Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen i tæt samarbejde med Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum. 

Hør podcasten på podbean eller der, hvor du finder dine podcasts.

Tiggerjagt

Tiggerne var en plage i 1700-tallets København. Ingen steder kunne man gå i fred for deres evindelige bønner og fremstrakte hænder. Derfor havde kongen forbudt betleri. Myndighederne kæmpede indædt for at få has på de uønskede elementer. Tiggerjagter, fængsling og tvangsarbejde hørte til dagens orden. Men mange københavnere var mere på tiggernes end myndighedernes side. For de fattige var med til at skabe balance i samfundet og den enkeltes forhold til Gud. 

Medvirkende: Arkivar ved Københavns Stadsarkiv Peter Wessel Hansen 

Musik: Komponist Mads Koch 

Afsnittet er en del af podcastserien "Københavnerhistorier", som er produceret af historiejournalisterne Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen i tæt samarbejde med Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum. 

Hør podcasten på podbean eller der, hvor du finder dine podcasts.

Find fortidens fattige i digitaliserede kilder her.

Læs om fattighuset Almindelig Hospital.

Søg og bestil arkivalier om Fattigvæsenet i starbas.  

Christiania og kampen om København

2021 er året, hvor fristaden Christiania fejrer sin 50-års fødselsdag. Den store efterkrigstidsgeneration, dem, der var unge i slutningen af 1960’erne og i begyndelsen af 1970’erne, savnede steder at bo – og det på egne betingelser. Forsvarets gamle anlæg, i dag kendt som Christiania, var blevet rømmet og massive murstensbygninger stod klar, mens christianitterne selv begyndte at bygge til. Samtidig indledtes fristadens svære forhold til samfundet omkring, ikke mindst på grund af hashhandlen. 

Medvirkende: Museumsinspektør Kirsten Benn Lykkebo fra Københavns Museum. 

Musik: Komponist Mads Koch 

Afsnittet er en del af podcastserien "Københavnerhistorier", som er produceret af historiejournalisterne Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen i tæt samarbejde med Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum. 

Du kan se film om kampen om byen og Christianas opståen i den permanente udstilling på Københavns Museum.

Hør podcasten på podbean eller der, hvor du finder dine podcasts.

En gammel historie

Det er ikke let at blive gammel. Måske er det derfor, at mange ældre hellere fortæller om deres barndom og unge år, når de deler deres erindringer med yngre generationer. Ikke desto mindre er historien om de ældres liv og forhold – før og nu – vigtig, for pensionistlivet er ofte en lang og vigtig del af livet. Nye beretninger og gamle sager fra arkivet kan gøre os klogere på livet som ældre i København i dag og for hundrede år siden.  

Medvirkende: Facilitator Britt Boesen og arkivar ved Københavns Stadsarkiv Anders Møller 

Musik: Komponist Mads Koch 

Afsnittet er en del af podcastserien "Københavnerhistorier", som er produceret af historiejournalisterne Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen i tæt samarbejde med Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum.

Hør podcasten på podbean eller der, hvor du finder dine podcasts.

Udforsk kilder om alderdomsforsørgelse for hundrede år siden her.

Læs om Erindringsklubben for københavnske seniorer 65+ her.

Antikke spor i det nye Københavns Museum

Københavns Museum genåbnede i 2020 i en historisk bygning i Stormgade 18. Ejendommen blev bygget i slutningen af 1800-tallet, hvor arkitekturen var inspireret af Italien og antikken, som den gang var super moderne. Det originale udtryk er bevaret og bygningen er i dag en kulturel oase for alle københavnere.  

Medvirkende: Museumschef Louise Jacobsen og formidlingsleder Vivi Lena Andersen. Begge er fra Københavns Museum. 

Musik: Komponist Mads Koch 

Afsnittet er en del af podcastserien "Københavnerhistorier", som er produceret af historiejournalisterne Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen i tæt samarbejde med Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum.  Dette afsnit er udgivet i forbindelse med Golden Days Festival 2021 med temaet "Antikken".

Du kan selv opleve de smukke rum på Københavns Museum

Hør podcasten på podbean eller der, hvor du finder dine podcasts.

Op ad rangstigen på røde hæle

Da arkæologerne gravede under Rådhuspladsen i forbindelse med metrobyggeriet, fandt de flere tusinde dele fra sko - og flere sko med røde hæle, eller i hvert fald spor af rød farve. De røde hæle var på mode i 1600-tallet; i det hele taget var det vigtigt at tage sig ud, så omgivelserne nemt kunne aflæse, hvem man var - og hvem man gerne ville være. 

Medvirkende: Formidlingsleder og arkæolog ved Københavns Museum Vivi Lena Andersen 

Postproduktion: Henrik Pahlke 

Musik: Komponist Mads Koch 

Afsnittet er en del af podcastserien "Københavnerhistorier", som er produceret af historiejournalisterne Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen i tæt samarbejde med Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum. 

Hør podcasten på podbean eller der, hvor du finder dine podcasts.

De første københavnere

Et smykke fra en barnegrav, en gammel kam og resterne af en voldgrav er noget af det, der de senere år er blevet fundet under asfalten i København. Når der bliver gravet i hovedstaden, rykker arkæologerne ud for at finde tegn på fortidens liv. Det bringer genstande frem, som kan fortælle overraskende nyt om byens liv i sen vikingetid og tidlig middelalder. Arkæologerne Hanna Dahlström og Jane Jark Jensen fortæller historierne om de første københavnere. 

Medvirkende: Arkæologisk leder Jane Jark Jensen, arkæolog og museumsinspektør Hanna Dahlström. 

Musik: Mads Koch 

Afsnittet er en del af podcastserien "Københavnerhistorier", som er produceret af historiejournalisterne Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen i tæt samarbejde med Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum. 

Du kan se arkæologiske genstande fra København på Københavns Museum og i Arkæologisk Værksted.

Hør podcasten på podbean eller der, hvor du finder dine podcasts.