Københavns Kommunes logo

Workshop for børn: Byg med minimursten!

Går du – eller en du kender – med en bygmester i maven?
Vær både murer og arkitekt, når vi bygger med mini-mursten og plantemørtel på Københavns Museum i vores åbne værksted for børn og voksne.

I forbindelse med at København er arkitekturhovedstad dykker vi ned i et af arkitekternes favoritmaterialer: mursten!

De røde og gule mursten er overalt i byen på københavnernes boliger og bygninger. Nu kan du selv få lov at bygge med mursten – bare i miniature-størrelse – og være både arkitekt og murer på dit eget mesterværk. Murstenene stammer fra "Verdens mindste Teglværk ", der producerer Mini Tegl.

Værkstedet finder sted i museets Skoletjeneste i underetagen, og er åbent alle hverdage i uge 7 fra kl. 13 til kl. 16. Det er gratis for alle med billet til Københavns Museum, og kræver ingen tilmelding - dog er der begrænset antal siddepladser.

Hver dag i værkstedets åbningstid vil der være en "Murstensmester" til stede, som kan hjælpe dig i gang. Før du forlader værkstedet, kan du få dit eget personlige svendebrev underskrevet af Københavns Museums "Murstensmester".

Kontakt

Københavns Museum

Stormgade 18

1555 København V
Del med