UDSOLGT: Porcelænsmaling i Arkæologisk Værksted
Museets arkæologiske formidlere tager imod i Arkæologisk Værksted, hvor vi sammen skal se på porcelæn og andre potteskår, som museets arkæologer har gravet op af jorden i København. Med de autentiske arkæologiske fund som inspiration forvandler vi de hvide kopper, skåle og tallerkner til farvestrålende service med helt egne personlige dekorationer lige til at tage med hjem.
Mens vi hygger os med fordybelse og koncentration i en afslappet atmosfære, vil museets formidlere være til rådighed og give gode råd til farver, teknikker og mønstre, og vil desuden fortælle lidt om historierne bag det arkæologiske porcelæn og øvrige potteskår – bl.a. Kongeligt Porcelæn og porcelæn fra Kina.
Pris for deltagelse er 100 kr. pr. pers. (inkl. maling og 1 stk. service). Tilkøb af ekstra service på dagen 25 kr. pr. stk.
Porcelænsworkshoppen finder sted i Arkæologisk Værksted alle weekender i februar måned, der er åbent mellem kl. 12-16. Regn med at bruge 1½ til 2 timer. Workshoppen er for folk i alle aldre. Børn skal være ifølge med en voksen.
Vær sikker på en plads, og køb billet på forhånd. Resterende billetter kan købes på dagen i billetsalget på Københavns Museum i Stormgade 18.
Kontakt
Arkæologisk Værksted
Stormgade 20