Københavns Kommunes logo

Store, københavnske arkitekturprojekter, der aldrig blev realiseret – foredrag ved arkitekt og forfatter Holger Dahl

I Drømmenes København fører arkitekt og forfatter Holger Dahl os igennem den urealiserede arkitekturs København

En vandring gennem det København, der kunne have været. I Drømmenes København fører københavnersnuden Holger Dahl os igennem den urealiserede arkitekturs København. Vi husker det, som var engang. Men hvad med alt det, der aldrig blev? Idéer, der kunne have forandret byen på godt og ondt. Nogle har vi lykkeligt undgået, mens andre på spektakulær vis udfordrer, hvad byen kunne have været i dag. Med Holger Dahl som kyndig arkitekturguide ledes vi igennem en forestillet by, der rummer Jørn Utzons svømmehal ved Peblingesøen, en mur af BIG-boliger langs af Kløvermarken og Theo Bjergs udbygning til Statens Museum for Kunst. 

NB: Der er få parkeringspladser nær museet, læs mere her: https://www.kk.dk/parkering.
Adgang for kørestole og for gangbesværede. 

Kontakt

Københavns Museum

Stormgade 18

1555 København V
Del med