Pop-up lydspor “Queer i København gennem 1000 år”

Følg pop-up lydsporet “Queer i København gennem 1000 år” i uge 7, 8 og 9.

Copenhagen Winter Pride sætter fokus på mangfoldighed og kærlighed 19.-24. februar. I den forbindelse kan du fra 10. februar til 3. marts lægge vejen forbi Københavns Museum og lytte til 1000 års queerhistorie på dansk og engelsk i vores permanente udstilling om hovedstaden. På ti steder i udstillingen kan du scanne en QR-kode med din smartphone og få historier om københavnere, der på en eller anden måde afveg fra de gældende normer – fra vikingetiden til i dag. 

Du får fortalt historier om retten til kærlighed og om de omstændigheder, der har påvirket udtryk for kærlighed gennem tiderne. Hør fx om den nordiske gud Lokes transformation mellem køn og om to kvinder, der i begyndelsen af 1700-tallet lykkedes at blive gift med hinanden i Sankt Nikolaj Kirke.

Lydsporet er skabt af Københavns Museum i samarbejde med bl.a. Simon Andersen.

Husk at medbringe din smartphone, så du kan scanne QR-koderne i udstillingerne! 

Kontakt

Københavns Museum

Stormgade 18

1555 København V
Del med