Foredrag: Dengang København var en sporvogns-by
I 1930’erne, 1940’erne og 1950’erne var der 18 sporvognslinjer i København, der med farvede linjeskilte og lanterner satte sit præg på bybilledet. I løbet af 1960’erne blev sporvognslinjerne nedlagt og sluttede endeligt i 1972. Sporvogne blev udskiftet med dieselbusser.
Hør historien om dengang København var en sporvogns-by – og hvorfor den holdt op med at være det. Journalist og københavner Teddy Østerlin Koch fortæller om den teknologiske udvikling set fra hovedstadens perspektiv.
Billetten til arrangementet giver samtidig adgang til udstillingerne på Københavns Museum på dagen.
Kontakt
Københavns Museum
Stormgade 18
1555
København V