Change language

Header menu

Vinterferie i Arkæologisk Værksted

  • Københavns Museum
Er det en dyreknogle eller bare en sten? Kom med om bag kulissen og udforsk de mange spændende fund, som dukker op af Københavns undergrund.

Hvis du går rundt med en arkæolog i maven og synes, at det er spændende med de mange steder, der bliver gravet og regeret rundt om i København, så er det oplagt at kigge forbi Arkæologisk Værksted i vinterferien. Hør, hvad der sker med de arkæologiske fund, fra de dukker op af jorden, til de bliver udstillet på museet eller kørt på magasin. Og vær med til at undersøge jordprøver og sortere potteskår, eller studer fund i værkstedets mikroskoper.  

”Jeg vil næsten garantere, at gæsterne oplever noget forskelligt, hver gang de besøger os, fordi vi bearbejder fundene i den rækkefølge, de kommer ind fra de københavnske udgravninger. En dag kan det være fine glasfund, dagen efter er det kasserede gedeknogler” udtaler projektleder for Arkæologisk Værksted, Mia Toftdal  

Kig forbi – det er gratis at deltage 

I vinterferien har Arkæologisk Værksted udvidet åbningstiden, så værkstedet er åbent alle dage. Gå direkte ind fra gaden, følg arkæologernes arbejde og få en snak om Københavns historie set gennem arkæologien.  

“Det handler om at vise og tale med gæsterne om, hvordan nutidens København hænger sammen med fortiden, men også hvordan de er med til at påvirke vores forestillinger om fremtiden” forklarer Mia Toftdal 

Se mere om dagstilbud og undervisningstilbud her:  

Arkæologisk Værksted 
Stormgade 20, stuen 
1555 København V 
copenhagen.dk 

9.-17. februar kl. 10-14 
Gratis adgang – tilmelding ikke nødvendig  

For yderligere oplysninger, kontakt 
Mia Toftdal, museumsinspektør og projektleder for Arkæologisk Værksted på zb6r@kff.kk.dk 

Arkæologisk Værksted er etableret med økonomisk støtte fra Nordea-fonden.