Change language

Header menu

Tomme bygninger på Vibenhus Runddel

Lokalplanen kalder bygningerne ”småskalabebyggelse af lavintensiv karakter”. To historiske bygninger nedrives og erstattes af… hvad?

Bygningerne ”Aldersro” og restauration ”Vanak” på Vibenhus Runddel står tomme og skal formentlig snart nedrives. Ukrudt og affaldsdynger vokser om kap, og de forladte ejendomme skaber utryghed for de folk, der bor her. Lokalplan nr. 475 for Jagtvej 171 blev vedtaget i 2012 og heri planlægges et stort, spektakulært kontorbyggeri, som har mødt en hel del modstand i kvarteret. Fra Købehavns Kommunes bygningsforvaltning forlyder det, at der for nuværende ikke er søgt byggetilladelse.

Spor af ”Aldersro”

Ved Vibenshus Runddel, hvor Lyngbyvej skærer Jagtvej, ligger resterne af et gammelt bryggeri. Det umiddelbart synlige spor er ejendommen beliggende Jagtvej 171. Det er en blåpudset beboelsesbygning i 3 etager med mansardtag af skifer og fire skorstene. På gavlen, der vender ud mod runddelen, står med store gyldne bogstaver: ”Aldersro”. Bebyggelsen Jagtvej 169 C (med de mange småsprossede produktionsvinduer) hører med til bryggeriets oprindelige fabrikskompleks, men bygningen blev i 1903 forhøjet og om ombygget til cigarfabrik. Selve bryggeribygningen, der står vinkelret bagud på grunden, eksisterer også i dag.

Det gamle bryggeri

Bryggeriet startede omkring 1860, etableret af George Owen, der også drev det nærved liggende teglværk (i Teglværksgade). Owen forsøgte sig med bayersk øl under navnet Aldesro Bryggeri, men det lykkedes aldrig rigtigt at slå igennem, og i 1884 blev bryggeriet overtaget af Troels Marstrand, der også drev et bryggeri på Vodroffsvej. Konkurrencen var hård mellem de mange små bryggerier, så i 1891 måtte Marstrand opgive, og Aldersro blev opkøbt af De Forenede Bryggerier, Carlsberg. På en situationsplan fra 1893 ses alle bryggeriets bygninger: Langs Jagtvej ligger malteri og den 3.etagers beboelsesejendom. Bagved ses foruden selve bryggeribygningen, et bødkerværksted, et kulskur, et maskin- og kedelhus, en brønd og en gennemgående grøft, et begeskur, et kontor, en stald – og et ishus. Disse bygninger vidner alle om de forskellige arbejdsprocesser og funktioner, der er nødvendige for bryggeriets produktion.

Bryggeriarbejdsmænd og en portner

Præcis hvornår beboelsesbygningen er opført fortaber sig lidt, men den findes på en tegning fra 1874. I 1890-folketællingen er ”Aldersro” beboet af familier og enlige, der alle har ansættelse i Aldersro Bryggeri. Her bor bryggeriets portner, en spundsfabrikant, en inspektør, en forvalter, bryggeriarbejdsmænd og tappere. Der er også en tysk specialist fra Bayern. I 1901 er billedet det samme, bortset fra at beboerne nu er ansat af De Forenede Bryggerier. På dette tidspunkt er bryggeriet ved at lukke, og i 1911 har husets beboere derfor en helt anden blandet brancheprofil bestående af skomagersvende, tapetserer, bude og fabriksarbejdesker.

Restauration med have

I forbindelse med ”Aldersro” ligger en lav, barakagtig bygning, der indtil for nylig var et spisested. Denne lave bygning skriver sig også ind i kvarterets bygningshistorie, der kendetegnes af blandede boliger, fabriksproduktion og serviceerhverv, præcis som det også ses på andre af de københavnske ydre brokvarterer. Bygningen blev opført i 1918, efter at arkitekt Heinrich Hansen på vegne af en restauratør O.P. Jensen forgæves søgte om tilladelse til at ombygge ”Aldersro” til et værtsetablissement. Måske bygningskommissionen modsatte sig ombygningen for at fastholde bygningen som bolig? Det lykkedes i stedet arkitekten, at få byggetilladelse til at opføre en beværtning i tilknytning til den eksisterende bebyggelse samt en 2-etagers værkstedsbygning, to garager og en bezingrube - og samtidig modernisere beboelsesejendommen. Blandt andet fik den nyt, og stejlt mansardtag, der nok kunne skabe mere plads på etagen. Selve restaurationen blev anlagt som en længebygning med knæk. Foran restaurationen mod Lyngbyvej blev der først anlagt en restaurationshave, men da færdslen tog til, måtte restauranthaven omkring 1930 vige for en benzinstation og siden også en lillebilstation.
Restaurationen fortsatte i den nye tid med vejomlægninger og nybyggerier. I 1945 var der ildløs, benævnt ”sabotage” i bygningen, der nu blev kaldt Café Luna. Sidenhen refereres der til restaurationen som ”Acropolis”, ”Dionysos”, ”Vibenhus Pizza Grill” - og senest Café og restaurant Vanak”.

Bevaringsværdig bebyggelse

Beboelsesbygningen er bevaringsværdig ifølge Nørrebro Bydelsatlas, og Københavns Museum argumenterer, at bygningen bør bevares som udtryk for det blandede industrielle miljø, der kendetegner 1800-tallets København. Konkret udgør ”Aldersro” sammen med de resterende bryggeribygninger et industrielt kulturmiljø. Barakken er ikke indtegnet på atlasset, selv om den i næsten hundrede år har ligget på sit hjørne og serviceret sultne folk.

Kilder

Matriklerne 3661 og 3615 Udenbys Klædebo Kvarter. Oplysningerne i artiklen stammer fra tegninger og korrespondance fra Byggesagsarkivet beliggende Njalsgade 13. Udredningen er vanskeliggjort af skiftende matrikel- og gadenummer. Desuden er de ældste tegninger fra bryggeriet itu.