Change language

Header menu

 

Corona-info

Byen er åben, men vi skal passe på hinanden. Se de nyeste regler her!

 

Læs mere på kk.dk/kultur-og-fritid-coronainfo

 

Tomme bygninger på Vibenhus Runddel

Lokalplanen kalder bygningerne ”småskalabebyggelse af lavintensiv karakter”. To historiske bygninger nedrives og erstattes af… hvad?

Spor af ”Aldersro”

Ved Vibenshus Runddel, hvor Lyngbyvej skærer Jagtvej, ligger resterne af et gammelt bryggeri. Ejendommen, der lå på Jagtvej 171. Det var en blåpudset beboelsesbygning i 3 etager med mansardtag af skifer og fire skorstene. På gavlen, der vendte ud mod runddelen, stod med store gyldne bogstaver: ”Aldersro”. Bebyggelsen Jagtvej 169 C (med de mange småsprossede produktionsvinduer) hører med til bryggeriets oprindelige fabrikskompleks, men bygningen blev i 1903 forhøjet og om ombygget til cigarfabrik. Selve bryggeribygningen, der står vinkelret bagud på grunden, eksisterer også i dag.

Det gamle bryggeri

Bryggeriet begyndte omkring 1860, etableret af George Owen, der også drev det nærved liggende teglværk (i Teglværksgade). Owen forsøgte sig med bayersk øl under navnet Aldesro Bryggeri, men det lykkedes aldrig rigtigt at slå igennem, og i 1884 blev bryggeriet overtaget af Troels Marstrand, der også drev et bryggeri på Vodroffsvej. Konkurrencen var hård mellem de mange små bryggerier, så i 1891 måtte Marstrand opgive, og Aldersro blev opkøbt af De Forenede Bryggerier, Carlsberg. På en situationsplan fra 1893 ses alle bryggeriets bygninger: Langs Jagtvej ligger malteri og den nu nedrevede 3.etagers beboelsesejendom. Bagved ses foruden selve bryggeribygningen, et bødkerværksted, et kulskur, et maskin- og kedelhus, en brønd og en gennemgående grøft, et begeskur, et kontor, en stald – og et ishus. Disse bygninger vidner alle om de forskellige arbejdsprocesser og funktioner, der er nødvendige for bryggeriets produktion.

Bryggeriarbejdsmænd og en portner

Præcis hvornår beboelsesbygningen blev opført fortaber sig lidt, men den findes på en tegning fra 1874. I 1890-folketællingen er ”Aldersro” beboet af familier og enlige, der alle har ansættelse i Aldersro Bryggeri. Her bor bryggeriets portner, en spundsfabrikant, en inspektør, en forvalter, bryggeriarbejdsmænd og tappere. Der er også en tysk specialist fra Bayern. I 1901 er billedet det samme, bortset fra at beboerne nu er ansat af De Forenede Bryggerier. På dette tidspunkt er bryggeriet ved at lukke, og i 1911 har husets beboere derfor en helt anden blandet brancheprofil bestående af skomagersvende, tapetserer, bude og fabriksarbejdere.

Restauration med have

I forbindelse med ”Aldersro” lå en lav, barakagtig bygning, der var et spisested. Denne lave bygning skrev sig også ind i kvarterets bygningshistorie, der var kendetegnet af blandede boliger, fabriksproduktion og serviceerhverv, præcis som det også ses på andre af de københavnske ydre brokvarterer. Bygningen blev opført i 1918, efter at arkitekt Heinrich Hansen på vegne af en restauratør O.P. Jensen forgæves søgte om tilladelse til at ombygge ”Aldersro” til et værtsetablissement. Det lykkedes i stedet arkitekten at få byggetilladelse til at opføre en beværtning i tilknytning til den eksisterende bebyggelse samt en 2-etagers værkstedsbygning, to garager og en bezingrube - og samtidig modernisere beboelsesejendommen. Blandt andet fik den nyt, og stejlt mansardtag, der kunne skabe mere plads på etagen. Selve restaurationen blev anlagt som en længebygning med knæk. Foran restaurationen mod Lyngbyvej blev der først anlagt en restaurationshave, men da færdslen tog til, måtte restauranthaven omkring 1930 vige for en benzinstation og siden også en lillebilstation.
Restaurationen fortsatte i den nye tid med vejomlægninger og nybyggerier. I 1945 var der ildløs, benævnt ”sabotage” i bygningen, der nu blev kaldt Café Luna. Sidenhen refereres der til restaurationen som ”Acropolis”, ”Dionysos”, ”Vibenhus Pizza Grill” - og senest Café og restaurant Vanak”.

Bevaringsværdig bebyggelse

Beboelsesbygningen var bevaringsværdig ifølge Nørrebro Bydelsatlas, og Københavns Museum argumenterede for, at bygningen burde bevares som udtryk for det blandede industrielle miljø, der kendetegnede 1800-tallets København. Konkret udgjorde ”Aldersro” sammen med de resterende bryggeribygninger et industrielt kulturmiljø. Barakken var ikke indtegnet på atlasset, selv om den i næsten hundrede år lå på sit hjørne og servicerede det sultne folk.

Fremtiden

Jagtvej 169A skal bevares ifølge den vedtagne lokalplan. Lokalplanen blev vedtaget i oktober 2019 og muliggør et etageboligbyggeri og en kontorbygning.

Matriklerne 3661 og 3615 Udenbys Klædebo Kvarter. Oplysningerne i artiklen stammer fra tegninger og korrespondance fra Byggesagsarkivet beliggende Njalsgade 13. Udredningen er vanskeliggjort af skiftende matrikel- og gadenummer. Desuden er de ældste tegninger fra bryggeriet itu.

Du kan finde museets høringssvar her.