Change language

Header menu

Sojakagen på Islands Brygge – 40-året for eksplosionen og 110-året for etableringen

Der hvor Islands Brygge er nu, var der - for blot 140 år siden – vand

Sojakagen på Islands Brygge – 40-året for eksplosionen og 110-året for etableringen

Der hvor Islands Brygge er nu, var der - for blot 140 år siden – vand. Omkring 1900 ønskede havnevæsnet mere oplagsplads til blandt andet kul, tømmer og såkaldt ”bulk” – varer i løs form, og begyndte en opfyldning af området. Men allerede fem år senere opførtes de første etageejendomme og Industrien og oplagspladserne blev fortrængt til den sydlige del af Islands Brygge, som efterfølgende var blevet opfyldt.

En af de første fabrikker, der blev etableret her, var Dansk Sojakagefabrik – eller, som den oftest blev kaldt – ”Sojakagen”. Den blev grundlagt i 1908 – 1910 af ØK (Østasiatisk Kompagni), som sejlede sojabønner til fabrikken, hvor de blev forædlet til dyrefoder og madolie.

Sojakagen havde en stødt stigende produktion og i 1950erne arbejdede der mere en 1000 mennesker. En del af dem boede på Islands Brygge, og de måtte affinde sig med den markante, sødlige lugt, som produktionen på Sojakagen afgav, især i stille og fugtigt vejr.

Arbejderne og deres boliger

Umiddelbart efter Sojakagens opførelse, i 1913-14, opførte ejendomsaktieselskabet ”Christianshavns Oplagspladser”[1], mange beboelsesejendomme på Islands Brygge (Bergthorasgade, Gunløgsgade, Egilsgade, Halfdansgade). Lejlighederne bestod oftest af to værelser med køkken og et lille toilet. Hjørnelejlighederne var lidt større.

I 1921 boede der en arbejdsmand fra Sojakagefabrikken, med kone og syv døtre på 5 til 24 år og et barnebarn på 6 år en i af disse lejligheder, Gunløgsgade 16, st. tv. Denne lejlighed var en hjørnelejlighed, men var på kun to værelser, idet porten til gården til pladsen for det tredje værelse.  Ovenpå boede der en familie bestående af en maskinarbejder, der også arbejde på Sojakagen, med kone og tre børn. Deres lejlighed var på hele tre værelser, da den lå på 2. sal.  

I 1940 boede der en maskinassistent på Sojakagefabrik samt kone og voksen søn, der er hovmestermedhjælper, også i Gunløgsgade – men i nr. 12. Desuden en laboratoriearbejder på Sojakagen med kone og to små børn.

I Gunløgsgade 14 boede en arbejdsmand, der arbejdede på oliemøllen på Sojakagen. Han boede i to værelser med konen, der var ”trappekone” (formentlig trappevask) med fem halvvoksne børn, hvoraf to døtre var syersker og to sønner var arbejdsdrenge. Den yngste søn gik stadig i skole. I Gunløgsgade 62 boede en arbejdsmand, der pt var arbejdsløs fra sit arbejde på Sojakagen. Hos ham boede en logerende kvinde, der var ekspeditrice i et ismejeri og en søn, der var blikkenslagersvend.

Du kan følge dette link, og se en video fra Sojakagen under besættelsen.

Eksplosionen

I 1980 – for 40 år siden - skete der en eksplosion på fabrikkens ekstraktionsanlæg.  Anlægget blev ikke genopbygget og i 1991 ophørte tilbageværende produktion på Sojakagen.[2] Fra da af blev bygningerne løbende enten nedrevet eller ombyggede til boliger og kontorer. De bevarede bygninger er især dem med stor volumen og havudsigt. Og den kvalmende lugt fra Sojakagen er væk – ligesom også de, der havde arbejde på Sojakagen.

De tilbageværende, ombyggede, bygninger

Sojakagens siloer var beliggende helt ud til havnekajen. Det gjorde transporten af varer til af fra Sojakagen væsentlig nemmere. I dag er denne beliggenhed blevet en herlighedsværdi for de nye beboere.

Pressesiloen er en af de første oprindelige bygninger på Sojakagen. Den er fra 1920. Oprindelig var der i denne bygning to store presser til forarbejdning af soja. Transport af varer og råstoffer var nemt i og med tætheden til havnen. Den blev pillet ned i starten af 2000 og genopbygget med vinduer til store lejligheder med altaner og udsigt over havneløbet.  

Kraftværket blev bygget i 1930erne. Produktionen på Sojakagen var blevet meget energikrævende, hvorfor det var påkrævet med eget kraftværk. I dag er det ombygget til kontorer og huser lægemiddelstyrelsen

Oliemøllen – blandt andet margarineproduktion – nu står kun de oprindelige ydermure. Huser nu sundhedsstyrelsen.

I starten af 1960erne blev Wennberg Siloen bygget til opbevaring af blandt andet sojaskrå. Siloen i 2004 ombygget til 142 lejligheder i det 16 etager høje kompleks.

Frøsiloen blev bygget i 1963 til opbevaring af frø sojafrø og rapsfrø. Transporten af disse forgik med store fragtskibe, der lagde til lige nedenfor siloerne. I dag kaldes siloen Gemini Residence og er ombygget til lejligheder, som er påsat udenpå de oprindelige siloer.

Nutidens Islands Brygge

Der, hvor arbejderne indtil for ca. 40 år siden arbejdede, er der nu store, dyre lejligheder med havneudsigt og kontordomiciler for blandt andet statslige styrelser. Der hvor arbejderne boede, er der ikke længere mange arbejdere tilbage. Det skyldes både de høje priser på boligmarkedet – men også at der ikke er så mange fabriksarbejdere tilbage i København. Desuden er der ikke store børnefamilier, der i dag vil lade sig nøje med en toværelses lejlighed. Flere og flere af de toværelses lejligheder bliver også lagt sammen og har fået badeværelser og børnetallet er dalet. Og ved kajkanten, hvor tidligere godsvogne og læsning og losning optog pladsen, kan man nu sole sig, lege og bade.

 

[1] Wikipedia: Christianshavns Oplagspladser var en københavnsk virksomhed, der fra 1905 byggede og ejede en række ejendomme på Islands Brygge. Virksomheden blev stiftet 1. april 1902 med det formål at bygge på Christianshavn og det inddæmmede areal syd for Langebro. Derudover havde virksomheden planer om at drive pakhusforretning.