Change language

Header menu

Over 45 millioner kr. til udstillingerne i det nye Københavns Museum er i hus

Med Nordea-fondens bidrag på 4,7 mio. kr er de sidste midler til museets kommende faste udstillinger sikret.

18 bidragydere står bag de i alt 45,7 millioner kroner til de kommende udstillinger i det nye Københavns Museum. Med Nordea-fondens seneste donation på 4,7 mio er den sidste brik faldet på plads, og de store ambitioner om udstillinger i verdensklasse, er med stormskridt rykket nærmere indfrielse.

Museet genåbner i juni 2019 med helt nye udstillinger, der integrerer byen i museet. Hvert enkelt rum afspejler en tid og et tema og kombinerer historisk tilbageblik med moderne teknologi. Udstillingsoplevelsen bliver en rejse i både tid og sted – fra fortiden til nutiden – fra den spirende by ved Øresund til en ny bydel i Nordhavn.

Det gamle Overformynderi i Stormgade 18 bliver museets nye hjem. Bygningen er en arkitektonisk perle, tegnet af Hans J. Holm i 1894 og udsmykket af blandt andre billedkunstneren Agnes Sloth-Møller. Huset har de seneste år gennemgået en omfattende renovering, hvor bl.a. husets farvesætning er blevet tilbageført til det oprindelige, og de rigt udsmykkede bemalede lofter er blevet restaureret. 

I sommeren 2018 overdrages bygningen til museet og så starter det store arbejde med at bygge udstillinger op, inden dørene åbnes for publikum i medio 2019.

Læs mere i pressemeddelsen på nikogrunfeld.kk.dk

Prospekt for udstillingerne kan ses her.