Change language

Header menu

Opsigtsvækkende fund på Rådhuspladsen

Københavns Museums udgravning på Rådhuspladsen viser ukendte sider af byens historie.

På Rådhuspladsen har Museets arkæologer siden december udgravet 20 grave med skeletter fra mænd, kvinder og børn, der levede for over 1000 år siden. Udgravningen har været holdt hemmelig, for at undgå at nysgerrige besøgende kunne komme til at forurene DNA-spor og ødelægge de skrøbelige fund.

Der er gennem de seneste 10 år fremkommet flere indikationer på, at Københavns tidlige historie skal omskrives. Med baggrund i den nyeste tids arkæologiske resultater gøres der op med den historiske opfattelse, at det var biskop Absalon, der grundlagde København og gjorde byen betydningsfuld. Byen eksisterede allerede på Absalons tid, men der vides meget lidt om denne del af byens historie.

Det understøttes af denne igangværende udgravning på Rådhuspladsen, hvor der i skrivende stund undersøges begravelser og jordlag, der tilhører de ældste levn fra det, der må betragtes som den første bymæssige bebyggelse i København. Helt overordnet kan de overraskende og utrolig gode bevaringsforhold på Rådhuspladsen lære os nyt om de tidligste bysamfund i Skandinavien. Der ligger et stort potentiale i denne ”nyopdagelse” af en tidlig bydannelse. Mange danske middelalderlige byer er blevet undersøgt og udgravet for en stor del siden 1960’erne, men her har vi alle muligheder for med nutidens udbud af hjælpevidenskaber som naturvidenskab samt erfaringer fra ældre, lignende udgravninger at anskue resultaterne fra en helt anden vinkel.

Kirkegård fra 1000-tallet

Begravelserne på Rådhuspladsen tilhører en kirkegård, hvoraf en mindre del blev påtruffet ved metroudgravningen i 2011-12. Gravene er foreløbigt dateret til 1000 tallet, hvilket svarer til den tidligste kristne periode i Danmark. Kirken – hvortil gravene hører, er ikke kendt fra de skriftlige kilder og er dermed historisk ukendt. Den har fungeret samtidigt med Skt. Clemens (oprindeligt betragtet som Københavns ældste kirke), der ligger blot 100 meter derfra.

Kirkegården har dog haft en kort funktionstid og er nedlagt måske 50 år efter ibrugtagningen. Der er (endnu) ikke fundet rester af en kirkebygning i området, men der er spor af aktiviteter efter kirkegårdens nedlæggelse i form af stolpespor, mulige dyrkningslag og vejlag, m.m. Det er således et område, der forbliver aktivt, om end man ændrer områdets funktion. Der er også bevaret mulige dyrkningsspor, men det er endnu uklart, om der er tale om landbrug eller havebrug.

Det skal også nævnes, at der i forbindelse med denne undersøgelse i Jernbanegade er fundet spor efter flere middelalderlige brønde samt skelgrøfter (matrikelskel), der indikerer en bebyggelse udenfor den kendte middelalderlige kerne af byen København.

Hvad ved vi allerede om området?

Der blev ved udgravningerne på Rådhuspladsen i forbindelse med metrobyggeriet i 2011-12 undersøgt et område med bygninger, veje, håndværksaktiviteter og ikke mindst en del af en kirkegård, der dateres til 1000-tallet.

Fundet var overraskende især på grund af to forhold:

Området omkring Rådhuspladsen har haft en central plads i Københavns befæstningshistorie fra middelalderen og helt frem til 1800-tallet. Her lå byens vestlige port, og der har her været omfattende jordarbejder gennem tiden, når der har været gravet voldgravssystemer og bygget jordvolde og bastioner.

Dernæst blev der under 2. verdenskrig anlagt et antal underjordiske bunkersanlæg til beskyttelse af byens befolkning. Der var derfor usikkerhed om, hvor mange arkæologiske levn der ville være bevaret, men det blev gjort til skamme.

Resultaterne fra denne udgravning i forbindelse med metrobyggeriet var overraskende, da det er et mindre område mellem Mikkel Bryggersgade, Vestergade og Gammel Torv/Nytorv, der historisk set har været opfattet som det ældste København (kaldet Clemensstaden). Her har man ved flere lokaliteter gennem de seneste 100 år stødt på en mindre jordvold og voldgrav, der dateres til 1100-tallet. Indenfor volden har man ment, at det tidlige fiskerleje – og dermed det tidligste København, som Absalon modtager af kongen skulle ligge. Der er dog aldrig fundet sikre spor af en bebyggelse indenfor volden, om end der dog også kun har været foretaget ganske få undersøgelser i området.

I tilknytning til det ældre voldsystem (Clemensstaden) har der eksisteret en kirke, Skt. Clemens kirken, der kendes fra de skriftlige kilder ligeledes tilbage til 1100-tallet. Kirken lå dog umiddelbart udenfor voldsystemet mod nordvest og altså ikke indenfor den formodede tidligste bebyggelse. En del af kirkegården tilhørende denne kirke blev udgravet i 2008, og man kunne ved den lejlighed konstatere, at kirken kan dateres tilbage til 1000-tallet. Det var i sig selv et overraskende resultat, og derfor var der absolut ingen forventninger til, at der 4 år senere ville blive udgravet endnu en kirkegård i dette område. Det tyder på en større bebyggelse, der har haft en central betydning.

Spørgsmål til fremtiden

Der er således mange spændende, arkæologiske fund men også endnu flere ubesvarede spørgsmål, som er opstået i kølvandet på de allernyeste iagttagelser i området i forbindelse med den pågående undersøgelse. Området har vist sig at rumme endnu flere ukendte vidnesbyrd om Københavns tidligste historie, og dermed ligger der også mange muligheder for besvarelser af en hel række spørgsmål som:

Hvem var de første københavnere, og hvor kom de fra? Hvad levede de af, og hvordan var deres levevilkår generelt? Hvordan var bebyggelsesstrukturen? Hvordan lå kirkegården placeret i forhold til den øvrige bebyggelse, og i hvilken grad og hvad udnytter man området til efterfølgende? Hvordan skal den middelalderlige bebyggelse (i Jernbanegade) tolkes i forhold til det, vi i dag kender som den middelalderlige bykerne?

Skeletterne bliver i disse dage sendt til undersøgelse på Statens Naturhistoriske Museum og Det Sundhedsvidenskabelige Institut på Københavns Universitet, hvor resultaterne vil give svar på nogle af de mange spørgsmål.

For yderligerere oplysninger kontakt

Lars Ewald Jensen
Arkæologisk leder
H66D@kff.kk.dk

eller

Jane Jark Jensen
Museumsinspektør og udgravningsansvarlig
janejj@kff.kk.dk