Change language

Header menu

Lysende historie på Københavns Museum

Oplev farverige filmprojektioner på museets ruder under Cph Light Festival 1.-24. februar

Under CPH Light Festival lægger det nye Københavns Museum ruder til nogle spektakulære filmprojektioner: her byder kunstnergruppen Tokyo Blue på en både farverig og dynamisk fortolkning af steder i København – nogle af dem nu forsvundne – og københavnere gennem tiderne. Så kig op på museets vinduer på hjørnet af Stormgade og Vester Voldgade, når vintermørket falder på, og tag videre ud i byen til flere lysoplevelser. 

Oplev kunstværket “In Situ Copenhagen“ 
In Situ Copenhagen er en kunstnerisk fortolkning af historiske københavnerbilleder, som er blevet farvelagt og sat sammen til film. Billederne stammer fra Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum, og den færdige film bliver projiceret på vinduerne indefra, så billederne stråler ud og kan ses af alle, der kommer forbi. 
 
Om kunstnergruppen Tokyo Blue 

Tokyo Blue eksperimenterer med forholdet mellem farve, lys og rum. Gruppens udgangspunkt er en fascinationen af farvernes foranderlighed og evne til at skabe overraskende effekter i mødet med fysiske medier. Iscenesættelse af rum, både ude og inde, er centrale elementer i Tokyo Blues arbejde, hvilket også er en vigtig del af værket “In Situ Copenhagen”.