Change language

Kulturnat i Stormgade

Mød vores arkæologer i både Arkæologisk Værksted samt Fortiden Fremkaldt og mærk uhyggen når Momentum laver "ghost walk" i museets kælder

Kom helt tæt på fund fra museets arkæologiske udgravninger i det nyåbnede Arkæologisk Værksted. Vi åbner op for vores arbejdsprocesser med at vaske, registrere og analysere arkæologiske fund og inviterer alle til at være med. Kom med bag kulisserne og deltag i udforskningen af de spændende fund og få en snak med museets arkæologer.

Du kan også gå på opdagelse i Det Mobile Museum Fortiden Fremkaldt, der formidler den nyeste viden om fortidens København gennem interaktive animationer og fund fra Metro-udgravningerne. På Kulturnatten lanceres samtidig en fotokonkurrence under overskriften Københavns ukendte historier, hvor du kan vinde et besøg af det mobile museum i løbet af det kommende år. Læs mere om konkurrencen og det mobile museum her. 

Arkæologisk Værksted og Det Mobile Museum afholder, sammen med det kreative mødested Storm20, Kulturnat i gadeplan i Stormgade kl. 18-23. Se mere i kulturnattens program her. 

I den tomme museumsbygning i Stormgade 18 vil der foregå noget ganske uhyggeligt. Forenigen Momentum laver en "ghost walk" hvor du bliver ledt gennem museets kælder i et narrativ inspireret af husets historie. Læs mere i kulturnattens program.  Værk opmærksom på at gæster lukkes ind i mindre grupper af 4-6 personer og sidste tur er kl. 21.30 uanset kø længde.