Change language

Header menu

Kulturmiljø i klondike-stil på Drejervej 25

På Drejervej 25 ligger et lille industrielt kulturmiljø i en blanding af værksteder, småindustri og boliger, der var typisk for Nordvest.

De ældste nuværende bygninger på Drejervej 25 blev opført i 1879, da kvarteret endnu gik under navnet Utterslev Mark. Den ene blev opført ud mod Drejervej, og den anden mod Thyravej, senere navngivet Kandestøbervej, en gade der dengang løb parallelt mellem Frederikssundsvej og Drejervej. Gennem årene er blevet opført en lang række forskelligartede tilbygninger, mens en større værkstedsbygning kom til i 1950. Området udgør et afgrænset industrielt kulturmiljø, der med bygningernes forskelligartede karakter og variation i skala og sine klart definerede interne byrum, skildrer den type småindustri, der har været kendetegnende for området.

På adressen findes i dag blandt andet Metalgrossist Chr. Fode A/S, der har lager og kontorer i den store bindingsværksbygning, kunster- og værkstedsfællesskabet Nørrebro Kunsthus, der har etableret en lang række kreative funktioner i den gamle værkstedsbygning fra 1950, samt det mindre træværksted The Wood Hunter.

Fremtiden for områdets industrielle kulturarv

Københavns Kommune er på nuværende tidspunkt i gang med at udarbejde en lokalplan for området omkring Drejervej. Startredegørelsen blev tidligere i 2019 sendt i intern høring, mens lokalplanen forventes sendt i offentlig høring i efteråret. Det er glædeligt at se, at både kulturmiljøet på Drejervej 25 samt den lignende ældre erhvervsbebyggelse, lige om hjørnet ved Gørtlervej 2-4 og Lygten 29, begge udpeges som bevaringsværdige. Hertil beskrives det, at Københavns Kommunes arkitekturpolitik indebærer, at ”ny arkitektur skal bygge videre på lokal egenart, og at eksisterende kulturværdier i bymiljøer skal respekteres[1]” og det er med udgangspunkt i dette, at de to kulturmiljøer ønskes bevaret.

Den egenart der lægges vægt på, er baseret på de mange levn fra værksteder og småindustri, samt på den selvgroede og sammensatte karakter der præger området. Alligevel åbnes der op for, at der ved de ældste bygninger på Drejervej fra 1879 kan fjernes ”uheldige tilbygninger og foretages ændringer, der bringer bygningerne mere i overensstemmelse med det oprindelige udtryk”, mens værkstedsbygningen fra 1950 kan erstattes af en ny bygning ”med samme fodaftryk og volumen[2]”.  

Fra et kulturhistorisk synspunkt er det problematisk at ændre på bygningernes udformning, herunder at fjerne senere tilbygninger, da de mange ændringer er med til at skildre den udvikling, området har gennemgået. Ved brugen af formuleringen ”uheldige tilbygninger” lægges vægt på æstetiske kvaliteter, og det er her vigtigt at understrege, at det der har kulturhistorisk værdi, ikke nødvendigvis er ”pænt”. Den sammensatte karakter er bærende for kulturmiljøet, og den fortælling området skildrer. Hvis bygningerne forfines og bringes nærmere deres oprindelige udtryk, vil en del af fortællingen derfor gå tabt.

Det er dog overvejende positivt, at Københavns Kommune som sagt vælger at bevare de vigtige kulturmiljøer i området, og samtidig lægger stor vægt på, at omkringliggende nybyggeri skal tage udgangspunkt i områdets særlige karakter, og opføres i moderne stil med referencer til eksisterende bygningers udtryk [3].

 

 

 

 

 

 

 

Bilag:

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen (2019): Bilag 6. Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej.

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen (2019): Drejervej – Startredegørelse. Principper for udarbejdelse af forslag til lokalplan.

 

 

[1] Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen (2019): Bilag 6. Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej.

[2] Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen (2019): Bilag 6. Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej.

[3] Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen (2019): Drejervej – Startredegørelse. Principper for udarbejdelse af forslag til lokalplan.