Change language

Header menu

 

Corona-info

Byen er åben, men vi skal passe på hinanden. Se de nyeste regler her!

 

Læs mere på kk.dk/kultur-og-fritid-coronainfo

 

Københavns Museum søger kommunikations- og aktivitetspraktikant

Museet søger en praktikant i vores kommunikationsafdeling

Københavns Museum søger en struktureret og velformuleret praktikant til kommunikation på det nyåbnede museum lige bag Københavns Rådhus. Fokusområder vil være:

  • At bidrage til opdateringer på Facebook og Instagram
  • At bidrage til tekster til hjemmeside og SoMe
  • At være med til at udvikle og afvikle aktiviteter på museet

Om stedet

Københavns Museum dækker forskning i og formidling af alle perioder af Københavns historie og samarbejder med både de kommunale forvaltninger, borgere og private aktører om kulturmiljø og den faste kulturarv. Det nye museum åbnede i februar 2020 efter flytning fra Vesterbrogade til Stormgade 18. Et besøg på det nye Københavns Museum er som en vandring gennem byen og historien fra de første spor af mennesker over vikingetiden og frem til i dag. Udstillingen er bygget op om 14 nedslag i byen; kendte pladser og bygninger med betydning for byens historie. Hvert år har museet 1-2 særudstillinger og aktiviteter som workshops, foredrag, byvandringer, omvisninger samt et offentligt tilgængeligt Arkæologisk Værksted. Desuden har museet en butik og huser caféen Democratic Coffee.

Praktikperiode

Praktikperioden er i forårssemesteret 2021 med start ultimo januar eller primo februar 2021. Praktikperiodens varighed og ugentligt timeantal afhænger af den pågældende studieordnings krav til dit praktikforløb og tilrettelægges nærmere i samarbejde med os inden praktikforløbets start.

Arbejdsområder

Du bliver tilknyttet formidlingsgruppen og dine opgaver vil primært være at:

  •  bidrage til udvikling og posting af online kommunikationsmateriale på Facebook og Instagram (Tekst/Grafik).
  •  medvirke til at skrive pressemeddelelser.
  • være med i afviklingen og kommunikationen af events og aktivitetsforløb målrettet museets forskellige brugere.
  •  evt. bistå med udvikling af online kommunikationsmateriale til butik og café.  
  •  hjælpe med at indsamle og evt. udvikle brugerundersøgelser på museet (for eksempel Den nationale brugerundersøgelse).  

Det er en fordel, hvis du har arbejdet med Photoshop, Indesign, Illustrator eller lignende. 

Vi er praktikstedet for dig, der er interesseret i kultur, museer og klar kommunikation. Du studerer kommunikation, turisme, markedsføring eller lignende. Du brænder for at formidle til forskellige målgrupper på en inddragende måde og vil gerne opnå erfaring indenfor museumsverdenen. Du skriver klart og korrekt. Som en del af din ansøgning, må du gerne fremsende eksempler på noget, du har skrevet.

Ansøgning

Ansøgning og CV sendes pr. mail til Jesper T. Møller, d64b@kk.dk, senest 5. januar 2021. Skriv ”Kommunikations- og aktivitetspraktikant” i emnefeltet. Der vil blive indkaldt til samtaler løbende.

Yderligere oplysninger

Hvis du har brug for flere oplysninger om praktikpladsen, så kontakt kommunikations- og presseansvarlig Jesper T. Møller på d64b@kk.dk eller 4019 7485.