Change language

Header menu

Københavns Museum: 120 år – og i topform

  • Foto: Københavns Museum
Museumsbygningen i Stormgade 18 er en attraktion i sig selv. De faste udstillinger er nye, og besøgstallet er rekordhøjt.

”Fantastisk!” Begejstringen og glæden over jubilarens formkurve er ikke til at tage fejl af hos chefen for Københavns Museum gennem de seneste seks år, Louise Jacobsen. Og hun har flere eksempler på, at museet er i god form: et nyt, stort moderne magasin med samlinger, der nu er i bedre stand og mere tilgængelige end nogensinde før, og en god karakterbog fra Slots- og Kulturkulturstyrelsen, der i 2019 kvalitetsvurderede museet. Men spørger man museumschefen, hvad der betyder mest for hende, er hun ikke i tvivl:

- Åbningen af det nye museum i Stormgade den 7. februar 2020 var en supervigtig milepæl for os. Åbningen var kulminationen på års intense forberedelser fra alle i museet, og så var det bare en kæmpe fornøjelse at se, hvor godt københavnerne tog mod det nye museum. Det ville have været ubærligt, hvis vi ikke havde nået at åbne, før corona-epidemien lukkede museerne, fortæller Louise Jacobsen. Næsten 70.000 besøgende blev det til i 2020 eller en publikumsrekord i museets historie. Og dét på trods af to corona-nedlukninger og mange restriktioner.

Museumschefens ønske nummer 1 for det 120 år gamle museum handler da også om københavnerne:

- Jeg håber først og fremmest, at københavnerne føler sig hjemme på museet, bliver glade for at komme i huset og simpelthen tager det til sig. Det er faktisk det allervigtigste for mig. Ønske nummer to er, at museet skal være en god arbejdsplads, hvor de besøgende og samarbejdspartnere mærker personalets arbejdsglæde, siger Louise Jacobsen, der i den sammenhæng glæder sig over resultatet af en netop afsluttet god trivselsundersøgelse.

”En lykkelig begivenhed”

Da museet flyttede fra Rådhuset til Vesterbrogade i 1956 kaldte museets chef det en lykkelig beslutning. Lokalerne var egnede og placeringen var tæt ved en travl indfaldsvej og midt i et tætbefolket beboelsesområde. Vil du kalde den nye placering i Stormgade 18 for en lykkelig beslutning?

- Ja, helt klart. Valget af en placering i centrum og midt i Kulturkvarteret giver virkelig god mening. Det er en del af byen, hvor folk søger naturligt hen, fordi mange attraktioner og aktiviteter er samlet her. Det vil vi med garanti mærke, når vi eksempelvis første gang har åben på Kulturnatten. Og placeringen i centrum synliggør nok bedre, at vi er og skal være museum for hele byen. Det er også en heldig placering i forhold til byens turister.

Er museumsbygningen med den nye faste udstilling et afsluttet projekt?

- Huset vil hvert år være under forandring, fordi den faste udstilling skal suppleres med nye særudstillinger. Lige nu har vi åbnet ”Byen på tegnebordet”. I 2021 færdiggør vi desuden det sidste rum i den faste udstilling under temaet ”Havn og Hovedstad”. Publikum vil her kunne følge opbygningen af de bevarede dele af en 13 m lang skude fra 1400-tallet, som blev fundet under byggeriet af Operaen. Endelig skal vi også i år justere de faste udstillinger ud fra den respons, publikum gav os sidste år. Bygningens belysning er allerede blevet bedre.

Vil åbne magasinerne

I har fået et topmoderne magasin. Hvordan påvirker det jeres arbejde?

- Her til sommer kan vi sige endeligt farvel til syv gamle og forældede magasiner. Det har været et enormt flytteprojekt. Vi har flyttet en samling på omkring 1 mio. genstande og fået løftet bevaringstilstanden. Registreringen af samlingen har aldrig været bedre, og det vil gavne alle sider af museumsarbejdet. Forleden fik vi eksempelvis tilbudt et kloakrør fra omkring 1900 fra Svanemøllen. Her kunne vi lynhurtigt se, at det var en genstand, vi ikke havde i forvejen, men som kunne supplere samlingen og dermed dokumentere basal infrastruktur i byen, siger Louise Jacobsen.

Vil publikum også kunne nyde godt af det nye magasin?

- Den nye særudstilling ”Byen på tegnebordet” er resultatet af et samarbejde med Københavns Stadsarkiv, som vi deler magasin med. Vi vil gerne se på, om vi kan invitere publikum ind i magasinet ved særlige lejligheder. Herudover ønsker vi at gøre samlingerne mere tilgængelige digitalt. Museets foto kan i dag ses på kbhbilleder.dk og malerisamlingen kan findes på kunstindeks.dk. Jeg håber, at samlingens øvrige genstande bliver mere tilgængelige for alle, efterhånden som den bliver registreret.

Arkæologi som aldrig før

Et af de fagområder, der hvert år giver en stor tilvækst af nye genstande er arkæologien. Under metroudgravningerne havde museet omkring 75 arkæologer i sving. Og sidste sommer havde I 65 arkæologer. Kan det fortsætte?

- Det kan vi ikke vide, men umiddelbart forventer vi en fortsat høj aktivitet. Der har især været fjernvarme- og byggeprojekter, der har sat gang i nye arkæologiske undersøgelser.

Vi hører ofte om enkeltudgravningerne, men mangler der ikke en syntese, som forsøger at sætte de mange resultater i sammenhæng og give et mere helhedsorienteret billede?

- Vi har allerede nu fået et godt billede af byens ældste historie og topografi, og ved hver udgravning prøver vi at sætte resultaterne ind i en større perspektiv. Vi er i gang med et 8-binds værk om byens historie, som udkommer senere i år. Og så arbejder vi med at formidle arkæologien på mange måder. Til sommer åbner museet med stor fondsstøtte et naturvidenskabeligt-arkæologisk laboratorium, som skal supplere vores Arkæologiske Værksted og give flere tilbud til skoleklasser og andre besøgende.

Faglig ros

Museet fik ved den seneste kvalitetsvurdering i 2019 ros fra Slots- og Kulturstyrelsen for flot forskning, en god Skoletjeneste og gode nye magasinfaciliteter. Hvad skal der arbejdes på til den næste evaluering? Bliver det en ekstra stjerne for jeres udstillinger?

- Det vil være flot, hvis vi kan holde standarden, men vi skal også udvikle nogle nye aktiviteter. Vores ”åbent hus” arrangementer i forbindelse med arkæologiske udgravninger er meget populære. Formidlingsmæssigt afprøver vi for øjeblikket en lille arkæologisk pop-up udstilling i en nedlagt butik på Købmagergade. Det handler om lokale fund fra et hotelbyggeri. Jeg kunne godt tænke mig, at vi i højere grad formidler byens historie ude i byen. Det gælder faktisk også på Frederiksberg, hvor vi også har ansvaret for arkæologiske udgravninger, siger Louise Jacobsen.

 

120 års københavnerhistorie

Københavns Museum fylder i april 2021 120 år og er født som Rådhusmuseet. Fødselsdagen er den dag, hvor Københavns Magistrat tilsluttede sig et forslag om at oprette et museum. Et par navneforandringer er kommet til:  I 1917 blev museet omdøbt til Københavns Bymuseum, fordi der var planer om at flytte til Nikolaj kirkebygning, og i 2010 forkortedes navnet til Københavns Museum.

Fra 1925 fik museet faste udstillinger på Rådhusets loft. I perioden 1956-2015 var adressen Vesterbrogade 59 i et palæ fra 1787, der var opført til Det kongelige kjøbenhavnske Skydeselskab og danske Broderskab. I februar 2020 åbnede museet efter nogle års lukning nye, faste udstillinger i en anden fredet hus, Overformynderiets gamle bygning i Stormgade 18.

Københavns Museum tog i 2018 et ny magasin i brug i Høje Taastrup. Museets samlinger spænder vidt: fra titusindvis af arkæologiske fund fra Metro-udgravningerne, filosoffen Søren Kierkegaards personlige ejendele, cykler i alle udformninger og stemmeurnen fra det første valg til Borgerrepræsentationen. Magasinet tæller ca. 1 mio. genstande. I den faste udstilling er der for øjeblikket 400 genstande.

I starten af 1960’erne blev en arkæolog tilknyttet museet. Ved museets 75-års fødselsdag stod ansættelse af en middelalderarkæolog på ønskelisten. I dag er der 45 arkæologer og samlet 83 ansatte på museet. Museet har både ansvaret for arkæologiske udgravninger i København og på Frederiksberg.