Change language

Header menu

Golden Days 2021 på Københavns Museum

Kom med til Golden Days Festival på Københavns Museum: Årets tema er "Antikken".

I forbindelse Golden Days festivalen 3.-19. september 2021 stiller Københavns Museum skarpt på den græsk-romerske oldtid, og dens forbløffende lange efterliv

Foredrag: Fra Pompeii til Københavns Museum

Kom til foredrag på Københavns Museum, og lær hvordan en af antikkens mest berømte byer, Pompeii, hænger sammen med udsmykningen af Københavns Museum. For selvom antikken ligger langt fra os i tid, så er dens aftryk på byen stort i dag.

Foredraget kan du opleve 9/9 og 16/9 kl. 19. Køb billet her

Byvandring: Fra Apollon og Den døende galler - kom med på en byvandring rundt til en række mesterværker fra det gamle Rom.

Kom også med på byvandring rundt til en række mesterværker fra det gamle Rom. Nedlæggelsen af byens volde i 1850’erne skabte en krans af rekreative anlæg omkring den gamle bykerne. Lige fra Tivoli til Aborreparken (siden bebygget), Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg. Parkerne indeholdt ud over en interessant beplantning også en rig skat af bronzeskulpturer efter romerske og græske forbilleder.

Kom på byvandring 5/9 og 12/9 kl. 14. Køb billet her

Arkæologiske fund fra København med inspiration fra Antikken

Tag et kig på de mange arkæologiske fund, i Arkæologisk Værksted, som viser tegn på inspiration fra antikken. Her kan du på nærmeste hold studere ovnkakler med guder og gudinder i klassisk stil, glaserede gulvfliser efter romersk forbillede, mytologiske væsner og potteskår med hestespand.

Arkæologisk Værksted sætter fokus på antikken i weekenderne 4/9 & 5/9, 11/9 & 12/9 samt 18/9 & 19/9 kl. 12-1​6.

Nyt podcastafsnit: Antikke spor i Københavns Museum (forventet lancering: 1/9)

Københavns Museum genåbnede i 2020 i en historisk bygning i Stormgade 18. Ejendommen blev bygget i slutningen af 1800-tallet, hvor arkitekturen var inspireret af Italien og antikken, som den gang var super moderne. Det originale udtryk er bevaret og bygningen er i dag en kulturel oase for alle københavnere. 

Medvirkende: museumschef på Københavns Museum Louise Jacobsen og formidlingsleder på Københavns Museum Vivi Lena Andersen.
Tilrettelæggelse: Dorthe Charkravarty
Musik: Komponist Mads Koch 
Varighed: 22 minutter

Afsnittet er en del af podcastserien "Københavnerhistorier", som er produceret af historiejournalisterne Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen i tæt samarbejde med Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum.