Change language

Header menu

En hajtand på Gammel Strand

Det er ikke hverdagskost at støde på en haj midt i København.

Som arkæolog kan man dog være heldig at finde en tand fra en oven i købet uddød hajart. 

I forbindelse med ledningsomlægninger forud for etableringen af metrostationen på Gammel Strand er der fundet en cirka 3 cm lang hajtand af den uddøde art Sphenodus lundgreni, der tilhørte ordenen Synechodontiformes. Hajen, der var cirka 3 meter lang, levede for 65 mio. år siden i Danientidens hav. Danientiden er betegnelsen for den yngste del af  Paleocæntiden, fra 65,5 til 61,7 millioner år før vor tid.

Danmark under vand

På den tid var Danmark dækket af et 100 meter dybt hav og lå hvor det nordlige Italien ligger i dag. Kalken under Danmark er således resterne af et koralrev med et rigt dyreliv, der udgjorde hajernes fødegrundlag.
I kalklagene under København kan man i dag være heldig at finde netop denne slags hajtænder, fx i kalken fra Saltholm ved København, der i den sene middelalder blev brugt til at fremstille mørtel.

Dragetunger

I sen middelalder og i Renæssancen mente man, at hajtænderne var fossile tunger fra drager og slanger. De blev kaldt for tungesten (på latin glossopetræ). Tungestenene blev brugt som medicin mod mundlidelser, slangebid og andre forgiftninger. Kongehuset og adelsmænd brugte tungestenene som vedhæng og lykke-amuletter. Først i 1667 blev tungestenene identificeret som fossile hajtænder af den danske naturvidenskabsmand Nicolaus Steno. Da hajtanden er fundet i lag, der er dateret til 1500-tallet, kan vi gisne om hvorvidt hajtanden har været en amulet eller blot er blevet fragtet til Gl. Strand som del af et læs mørtel.

Betina Magnussen, geolog og zooarkæolog, marts 2011.