Change language

Skelbækgade 22-24

I Skelbækgade 22-24 lå der indtil starten af 2016 to baghuse, der vidnede om industriens tilstedeværelse på det gamle Vesterbro.
Skelbækgade er nok mest kendt for gadeprostitutionen, som rykkede til gaden, efter station City blev opført på Halmtorvet i starten af 1990erne. Men gaden har også været præget af den industri, der tidligere lå midt på det tæt befolkede Vesterbro. I nr. 22 og 24 ligger to baggårdshuse, som kan være med til at fortælle netop denne historie. De blev dog revet ned i starten af 2016, da der skal gøres plads til en større beboelsesejendom.                    
 

Nøgne kvinder og fiskekonserves 

 
Oprindeligt blev husene bygget som lager- og værkstedsbygninger i 1934, men de har siden da haft talrige funktioner. Ligesom mange af bygningerne i Den Hvide Kødby har de dannet ramme om både fødevareproduktioner og kreative erhverv. Eksempelvis var stuetagen og 1. salen i nr. 22 gennem længere tid udlejet til en fotograf, som var specialiseret i at fotografere nøgne kvinder og erotiske film. Ifølge Kjeld Pedersen, som har haft snedkerværksted i nr. 24 siden 1977, blev det vist nok til fire film af slagsen.
 
Det grønlandske kunstværksted lå indtil fornyeligt også i nr. 22. I forbindelse med værkstedets flytning blev der med store bogstaver skrevet inuulluarit på væggen, som er en form for afskedshilsen på grønlandsk. Udover Kjeld Petersens snedkerværksted har nr. 24 blndt andet huset kommunistpartiets foreningslokaler, en fiskekonservesfabrik og en sølvvarefabrik. 
 

Sabotage under krigen

 
Skelbækgade 24 har dog også en mørk fortid, som gjorde den til mål for modstandskampen under 2. Verdenskrig. Dengang husede bygningen maskinfabrikken Undi.  Den 16. oktober 1943 kl. 21.15 sprang Undi i luften og blev jævnet med jorden. Borgerlige Partisaner (BoPa) stod bag sabotagen, som blev begrundet med, at Undi blandt andet solgte maskingeværdele til DANADKO, der leverede til Volkswagen. Modstandsbevægelsen så en tæt relation mellem det tredje rige og Volkswagen, blandt andet fordi Hitler havde stået for åbningstalen ved indvielsen af den første VW-fabrik i 1938. 
 
Maskinfabrikken i Skelbækgade 24 blev allerede året efter genopbygget og må altså nu lade livet for anden gang. 
 

Skelbækgade hed Halmtorvsgade 

 
Frem til 1930erne hed Skelbækgade faktisk Halmtorvsgade, og bygherren bag de to baggårdshuse var en Grosserer (engrosforhandler) ved navn Carl Olsen. Arkitekten var Vilhelm Oscar Gundlach-Pedersen (1886-1960). Gundelach-Pedersen var i sin samtid et kendt navn, som blandt andet tegnede Forum og Danmarks første parkeringshus. Derudover tegnede han ejendommen “Carlsborg”, der ligger ud mod Dybbølsbro Station, på hjørnet af Skelbækgade og Sommerstedsgade og en række små garager, der også ligger i baggården. De to bygninger i nr. 22 og 24 er bygget i samme funktionalistiske stil som Carlsborg og den Hvide Kød By, der blev bygget færdige samme år. Disse bygninger har derfor samme arkitektoniske udtryk. Den Hvide Kødby i blev i 2005 udråbt til nationalt industriminde og kan, efter nedrivningen af Skelbækgade 22-24, stadig fortælle historien om Vesterbros industrielle fortid.