Change language

Oehlenschlægersgade skoles gymnastikhus

Oehlenschlægersgade skoles hundrede år gamle gymnastikhus fortæller historien om 1800-tallets syn på kønnene.

Skolebyggeriet i slutningen af 1800-tallet var præget af datidens principper om en skarp opdeling mellem drenge og piger. Dette galt både i klasserne, legen i skolegården og gymnastikken.  

Pigerne nederst - drengene øverst

Da gymnastik i 1814 kom på skoleskemaet var det i første omgang kun drengene der fik tilbuddet. Men i slutningen af 1800-tallet begyndte mange af byskolerne at blive udstyret med både en drenge- og pigegymnastiksal. På landet foregik gymnastikundervisningen på det tidspunkt udenfor. Hvis det var for koldt rykkede man ind i forsamlingshuset eller op på loftet.

Oehlenschlægersgade skole stod færdigbygget i 1885. I forbindelse med skolen blev der opført et etplans gymnastikhus med to separate indgange, en til hvert køn. I 1915 blev der bygget to etager oven på. Gymnastikhuset blev dermed indrettet med to helt identiske gymnastiksale - en til drengene øverst og en til pigerne nederst.  Sådan ser bygningen også ud i dag, selvom gymnastikundervisningen for længst er blevet slået sammen.

Den organiserede motion var i 1800-tallet et nyt fænomen, men med et klart formål: at lære børnene selvkontrol, samtidig med at de fik afløb for deres energi.  Gymnastikundervisningen skulle derfor både disciplinere og opdrage børnene. Især arbejderbørnene skulle lære at beherske sig selv for at kunne indgå i storbyens komplekse industrisamfund. Man mente ikke, at de lærte disse dyder hjemmefra på samme måde som borgerskabet børn.

De fleste af datidens gymnastikhuse er revet ned til fordel for moderne sportshaller eller multihaller med plads til fællesaktiviteter. 

Vesterbros mange børn

Omkring århundredeskiftet steg Vesterbros indbyggertal markant. Hvor der i 1880 boede omkring 25.000 personer var dette tal i 1901 steget til over 65.000. I de små gader boede der primært arbejdere. De store gader husede borgerskabet. Især skolerne havde ikke kapacitet til at imødekomme det stigende indbyggertal, det kan forklare at gymnastikhuset i 1915 blev udbygget.

Skolens arkitekt, Andreas Lauritz Clemmensen havde en produktiv karriere bag sig.  Af hans mest kendte bygninger kan nævnes Mariakirken på Istedgade samt Paladsteatret (i dag biograf) på Axeltorv. Clemmensen arkitektur var på mange områder nyskabende. For eksempel var Oehlenschlægersgade skole den første skole i Danmark, som blev bygget med et ovenlysrum i midten.

Badeanstalten, håndvasken eller havnen

I forbindelse med gymnastikhuset blev der i 1903 opført en offentlig badeanstalt. Der kunne vesterbroerne for et mindre beløb få sig et bad. Alternativt kunne de hoppe en tur i havnen eller etagevaske sig med koldt vand i køkkenhåndvasken. Badeanstaltens opførsel skal ses i lyset af datidens fokus på hygiejne. I slutningen af 1800-tallet begyndte man nemlig at se en tydelig sammenhæng mellem bakterier og sygdom. Samtidig var mange af den opfattelse at renlighed indikerede en høj moral og en pålidelig karakter. Det resulterede i en kraftig vækst i etableringen af badeanstalter i København.  Før badeanstalterne kom de fleste københavnere kun i bad i forbindelse med vigtige begivenheder som ex. deres bryllupsdag. 

I forbindelse med byfornyelsen i 1990erne fik hovedparten af vesterbroerne eget badeværelse, og dermed faldt behovet for offentlige badeanstalter. Ganske få af datidens badeanstalter er bevarede, og dem der er, drives i dag af private foreninger. Badeanstalten i Sjællandsgade på Nørrebro, som lukkede i 2010, var den sidste offentlige badeanstalt i København. Men allerede i 2012 åbnende badeanstalten igen på initiativ fra foreningen Sjællandsgade Bad og drives i dag af frivillige. Udover at tilbyde et brusebad, danner badeanstalten rammen om en lang række kulturelle arrangementer.

Badeanstalten, der blev bygget i forbindelse med Oehlenschlægersgade skole, huser i dag blandt andet skolens musiklokaler. Men skolen har ansøgt om tilladelse til at rive gymnastikhuset og den tidligere badeanstalt ned for at gøre plads til en ny bygning, der kan rumme et stigende antal elever. Tidspunktet for nedrivningen, og hvad der skal bygges i stedet, er endnu ikke besluttet.
Januar 2016