Change language

Kultorvet - brand og bombefrygt

  • En samtidig, men ukorrekt gengivelse af Københavns brand i 1728 fra en ukendt, fransk publikation.
Arkæologer fandt tydelige spor efter bybranden i 1728 i udgravning på Kultorvet.

Fra sommeren 2011 til sommeren 2012 blev Kultorvet piftet op med ny belægning og et springvand i midten. Arkæologer fra Københavns Museum fulgte arbejdet og fandt tydelige spor af bybranden i 1728, hvor en stor del af bymidten blev jævnet med jorden, mens flammerne bredte sig.

Storbrand fra 1728 kan ses i nutidens fund

Kultorvet blev skabt efter bybranden i oktober 1728. En voldsom brand rasede i tre dage fra den vestlige til den nordvestlige del af København. Før branden lå her blandt andet en huskarré med boliger, handel og mindre industri. 
Da flammerne havde lagt sig, var bygningen brændt ned til jorden, og området lå som en rygende ruinhob.

Flasker med drejet hals af forvredent glas og ødelagt fajance, som arkæologerne fandt under udgravningen, fortæller den voldsomme historie om ildens rasen i de københavnske køkkener. Disse billeder er eksempler på fund, der er mærket af ildens voldsomme varme.

Eksempler på ildpåvirkede fund fra Kultorvet

Brand gav mulighed for nytænkning

Den nedbrændte by gav Magistraten mulighed for at modernisere middelalderbyens centrum og vejnettet i området. Ruinerne blev ryddet af vejen og planet ud, og torvet blev skabt. 
Bystyret besluttede at jævne ruinerne med jorden, men udgravningerne tyder på, at oprydningsarbejdet ikke gik helt i dybden.  Under pladsens belægning fandt arkæologerne blandt andet gulve, fundamenter og kældre fra de nedbrændte huse.

De arkæologiske udgravninger afdækkede spor fra huse, der var anlagt i hollandsk renæssance stil, haver, skure, baggårde og toiletter. Der blev fundet træværktøj, indlandsk keramik, importeret keramik, importerede 
glas, metalgenstande, animalt slagteaffald og amputerede humant knoglemateriale.

Bombeskjul på Kultorvet

Kultorvet bærer også spor af byens moderne historie. Arkæologerne fandt spor af tre beskyttelsesrum fra Anden Verdenskrig, som skulle beskytte mod englændernes bombetogter. Og i 1950’erne er et stort vandreservoir og flere teknikrum blevet anlagt på torvet, så dybt som 5 meter under overfladen.

 

Arkæologerne har i november 2012 færdiggjort udgravningsberetningen, som sammenfatter resultaterne fra udgravningen i en rapport, der sendes til blandt andre Kulturarvsstyrelsen.