Change language

Forskning i sko

Museumsinspektør Vivi Lena Andersens ph.d. om fodtøj fra arkæologiske udgravninger i København.

Fodtøj blev opfundet for at beskytte fødderne mod natur- og klimatiske forhold, men det blev også indikator for menneskets identitet, og for hvordan vi gerne vil blive set i andres øjne.

Københavns Museum har i de seneste ti år gennemført store, arkæologiske undersøgelser med særligt gode bevaringsforhold for organisk materiale. Det har resulteret i en anselig samling af fodtøj, bestående af læder, træ og tekstil, der nu analyseres. Projektet har til formål at undersøge de faktorer, der har påvirket københavnernes fodtøj i 1200-1700-tallet, samt forholdet mellem de lokalt betingede og de identitetsskabende behov. Imens lokale, klimatiske og fysiske forhold har påvirket fodtøjet, har ændringer i mode, håndværk og teknologi givet nye muligheder og præferencer. Projektet vil med inddragelse af skriftlige kilder, billedkunsten, osteologien, det bevarede fodtøj, samt internationale komparative samlinger og forskning belyse hvordan de forskellige kilder har interageret i datiden, og hvilket billede dette tegner af fodtøjet og menneskerne bag.

Resumé

Københavns Museum har i de seneste ti år gennemført en række større arkæologiske undersøgelser med særligt gode bevaringsforhold for organisk materiale, herunder sko. Samlingen giver indblik i fodtøjspraksisser hos et bredt udsnit af den københavnske befolkning i en periode, hvor byen gik fra at være en mindre bebyggelse og handelsplads til at være hovedstad med bredt, internationalt netværk og udsyn. 7.205 hele eller dele af arkæologisk fundne sko fra 1300-1800 danner her basis for et genstandsbiografisk studie af hvordan hverdagsfodtøj blev brugt og udviklet set ud fra klima og funktion, håndværk og handel samt mode og iscenesættelse.

Inden for den tværfaglige ramme for historisk arkæologi (med inddragelse af skriftlige kilder, billedkunsten og det bevarede, ikke-arkæologiske fodtøj) belyses de fundne sko og de mennesker, der bar dem. Den tværfaglige tilgang inkluderer også naturvidenskabelige analyser og eksperimenterende forsøg udført i samarbejde med skomagere, fodspecialister og reenactors. Forholdet mellem fodtøjet, byen og mennesket som producent eller forbruger danner omdrejningspunkt for projektet.

Sko blev formentlig opfundet for at beskytte mennesket mod natur- og klimatiske forhold og for at sikre menneskets mobilitet, men studiet viser, at sko fik en væsentlig rolle i forhold til social overlevelse og social komfort i en visuel kommunikation med omverden. Ifølge denne analyse var hverdagsskoens brug og udvikling i København præget af både funktionelle, håndværks- og modemæssige aspekter i en konstant lokal tilpasning af udenlandske tendenser, ligesom den var præget af byens egen udvikling og af det menneske, der bar skoen og dennes øvrige klædedragt. De overordnede tendenser, der tegner sig i materialet er, at skoene i løbet af de 500 år blev mere: teknisk komplekse, specialiserede, holdbare, genbrugte, reparerede, pyntede, varierede i type og kvalitet, regulerede, kønsdifferentierede, udbredte blandt børn og mere fysiologisk skadelige med tiden.

Her kan du læse den fulde Ph.d fra Københavns Universitets hjemmeside. God læselyst!

Opdateret d. 07/03-2017