Change language

Enghave småhuse

Enghave småhuse er en række helt særlige huse på Vesterbro.

Københavns Museum vurderede i 2011 Enghave småhuse og konklusionen lød, at husene bør bevares. Det er de eneste bygninger, der kan give et billede af, hvordan Vesterbro så ud i 2. halvdel af 1800-tallet.

Historien om Hvide Hest

Småhusene på Enghavevej ligger i det område af Vesterbro, der kendes som Hvide Hest. Området afgrænses af Vesterbrogade, Enghavevej, Vesterfælledvej og Tøndergade. I 1700-tallet bestod bebyggelsen i området af ét stort gæstgiveri, som blev kaldt Hvide Hest. I starten af 1800-tallet blev grunden udparcelleret i mange mindre matrikler. Den første bebyggelse på disse nye matrikler bestod af mindre huse med beboelse, småproduktion og værksteder side om side med fine nye landsteder og blandet med den gamle gæstgivergård og ældre landsteder.

Demarkationslinjen og byggeboom

På det tidspunkt var Vesterbro en forstad til København. København var omgivet af volde, som derudover var omgivet af et demarkationsterræn. I dette terræn kunne man kun få tilladelse til at bygge ejendomme, der hurtigt kunne ryddes igen, hvis byen blev belejret, så de ikke kunne give beskyttelse til fjenden. Demarkationslinien omkring voldene rykkede frem og tilbage i godt 200 år, og det medførte skiftende bebyggelse på Vesterbro. Svenskernes belejring i 1657-1658 og igen i sensommeren 1658 og englændernes belejring i 1807 betød, at man rent præventivt ødelagde store dele af forstæderne, heriblandt Vesterbro. Den endelig ophævelse af demarkationsterrænet i 1852 medførte et byggeboom på Vesterbro. Voldene og demarkationsterrænet havde presset et stadigt voksende indbyggertal sammen i indre by. Mange af disse mennesker søgte nu ud i forstæderne efter lys og luft. Samtidig betød industrialiseringen i sidste halvdel af 1800-tallet, at mange søgte fra landet til byen for at arbejde, og de skulle også have et sted at bo.
På Vesterbro steg befolkningstallet fra 1711 personer i 1840 til 65.564 i 1901.
Størstedelen af dette byggeri blev, ligesom i de andre brokvarterer, opført som spekulationsbyggeri med 5-6 etager og tæt bebyggelse for at udnytte pladsen. Det skabte mørke og dybe karreer, hvor kun lidt lys og luft kunne trænge ind. Meget af industrien blev også placeret i området, så arbejdskraften var tæt på produktionen. Også i Hvide Hest området blev den type byggeri kendetegnende på bekostning af de mindre huse og landsteder.

Enghavevej var ‘på landet’

Selvom bebyggelsen Enghavevej nr. 4+8-14 og Vesterbrogade 107C er bygget efter demarkationsterrænets ophævelse i 1852, er de alligevel den sidste rest af den form for lavt byggeri med beboelse, småproduktion og værksteder, som tidligere karakteriserede hele Vesterbro. Hvide Hest-området blev nemlig stadig i 1850 og 60’erne betragtet som “på landet”, mens udviklingen med de 5-6 etages huse kom inde fra “byen”.

Ejendommene

Ejendommen Enghavevej 4 er opført af slagtermester Christian Ferdinand Wahl, i det der tidligere var gæstgiveriet Hvide Hest’ have. Ejendommen består af et forhus med to etager og tagetage fra 1864. Forhuset var til beboelse, men i dag bruges stueetagen til restauration, mens 1. sal og tagetagen stadig er til beboelse. Derudover består ejendommen af et mellemhus, også fra 1864, som fungerede som slagteri og stald indtil 1893, hvor det bliver indrettet til smedeværksted. I 1909 blev baghuset bygget om. Rejsningen af taget blev stjejlere, der kom en udvendig jerntrappe og en hejsekvist med bom. Baghuset har gennemgået flere ændringer siden da, bl.a. i 2001 og 2004 hvor der blev indrettet lydstudier i bygningen. Forhuset har i store træk bevaret sit karakteristiske udtryk, mens baghuset i dag er ændret en del.

I 1981 blev ejendommen på Enghavevej 6 ryddet og er i dag restaurationshave til restaurationen i Enghavevej 4.

Enghavevej 8 består af en lille lav trekantet butiksbygning fra 1904.

Enghavevej 10 og 12 er opført i 1865 af Grosserer H.P. Harboe. Ejendommene bestod af to sammenhængende forhuse til beboelse med to etager, en udnyttet tagetage og to baggårdshuse i bindingsværk til slagteri. Grosserer Harboe solgte derefter ejendommene hver for sig. I nr. 10 blev der i 1873 tilføjet en ny stald bag slagteriet. Slagteriet blev ombygget til værksted formentlig i 1877. I Forhuset i nr. 10 boede Storm P nogle år som dreng. I dag står forhuset og værkstedet endnu, mens stalden blev ryddet i 1900 for at give plads til et femetagers stald- og værkstedsbaghus.

Især det gule værkstedsbaghus fremstår i dag nærmest fuldstændig som ved opførelsen.

I nr. 12 blev det oprindelige slagteri udvidet og ombygget til hestestald i 1888 af Vognmand Nissler, den daværende ejer. I 1896 blev der også opført et en-etages værkstedsbaghus på grunden med hejsekvist og skorsten. I dag kan man stadig se forhuset og værkstedsbaghuset. Også dele af den gamle stalds bindingsværk kan ses i et nyere mellemhus.

Enghavevej 14 er også opført af Grosserer H.P. Harboe, men i 1866. De oprindelige bygninger bestod af et to etagers forhus med tagetage, en staldbygning og et udhus. I 1887 blev stalden erstattet af en toetages fabriksbygning og en toetages kedelbygning med høj skorsten opført af listefabrikant F. Andersen. Både fabriksbygningen, den meget karakteristiske skorsten og forhuset kan stadig ses i dag.

Vesterbrogade 107C‘s forhus er ligesom ejendommene på Enghavevej 10-14 opført af Grosserer H.P. Harboe. Forhuset blev bygget i 1866, mens flere mindre udhuse og baggårdshuse kom til i løbet af sidste halvdel af 1800-tallet. Baggården domineres af det før omtalte femetagers stald- og værkstedsbaghus fra 1900. De store vinduer var karakteristiske for datidens industri, da de gav et stort lysindfald.

Vurdering

Bygningerne fremstår i det ydre hovedsagligt som ved opførelsen. Forhusene har sandsynligvis stadig de oprindelige dannebrogsvinduer, dog er vinduerne i facaden på Enghavevej 14 og nogle få vinduer i facaden på Vesterbrogade 107C undtagelsesvis helrudede. Bagsiderne af forhusene er forskånet for dette, hvilket gør dem mere interessante ud fra et kulturhistorisk perspektiv.

I baggårdene er der en del bygninger, nogle mere interessante en andre. Her skal især fremhæves tre bygninger. Den toetagers fabriksbygning fra 1887 bag Enghavevej 14, som står intakt med hejsebom og de oprindelige vinduer og døre.

Værkstedsbaghuset fra 1877 bag Enghavevej 10, der, som før nævnt, fremstår nærmest som ved opførelsen. Også denne bygning er med oprindelige vinduer og en hejsekvist. Baghuset har indtil for ganske nyligt fungeret som snedkerværksted.

Og til sidst det femetagers stald- og værkstedsbaghus bag Vesterbrogade 107C fra 1900. Dette baggårdshus skiller sig ud fra de andre pga. sin størrelse. De andre baggårdshuse er kun ca. 2-3 etager høje.

Disse baggårdshuse viser på den ene side diversiteten inden for håndværkererhverv i slutningen af 1800-tallet. Fra mindre snedkervirksomhed til stort værksted. Samtidig viser baggårdshusene også den udvikling, der skete indenfor industrien i Danmark. Som beskrevet i indledningen sætter industrialiseringen ind i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet. Denne udvikling sætter også sit præg på håndværkererhvervet. Flere funktioner, som før havde været forbeholdt forskellige håndværkere, kunne nu i stedet udføres industrielt. Værkstedsbaghuset bag Enghavevej 10 fra 1877 er et eksempel på den før-industrielle håndværkertradition, mens værkstedsbaghuset bag Vesterbrogade 107C fra 1900 har haft en mere industrialiseret form for håndværk, med specialisering af arbejdsopgaverne. Baggårdshuset bag Enghavevej 14 fra 1887 er en tidlig og mindre form for fabriksbygning, som repræsenterer den tidligere industrialisering i Danmark. De forskellige former for baggårdsværksteder og -fabrikker er alle en del af de tidlige industribygninger, som blev placeret blandt beboelse, tit i baggårdene, hvorimod den industri, der blev bygget senere, oftest blev placeret afgrænset fra bebyggelse.

Huse og baggårdsmiljøer skal bevares

De lave huse langs med Enghavevej og det ene på Vesterbrogade bør bevares da de er de eneste tilbageværende bygninger, der kan medvirke til at give et billede af, hvordan Vesterbro så ud i 2. halvdel af 1800-tallet. Før den kraftigere befolkningsvækst og medfølgende spekulationsbyggeri i slutningen af 1800-tallet var Vesterbro en forstad. Disse lave huse er den sidste rest af dette forstadsbyggeri, den sidste mulighed for også at fortælle den historie om Vesterbro.

Samtidig er det også vigtigt at bevare baggårdsmiljøerne. Saneringer har gennem tiden udslettet de fleste baggårde med erhverv, som tidligere var så karakteristiske for området. I de berørte baggårde er mange af de oprindelige bygninger velbevarede og står i store træk, især i det ydre, som ved opførelsen. Dele af dette byggeri, bl.a. det femetagers høje baggårdshus bag Vesterbrogade 107C og skorstenen til fabriksbygningen bag Enghavevej 14, kan ses fra Enghavevej og er dermed med til at give området et helhedsindtryk som gammelt industrikvarter. Hvis ikke denne baggårdsbebyggelse bevares, mister hele området store kulturhistoriske værdier.